23948sdkhjf

Genanvendelse handler om at bygge, så man kan skille tingene ad igen

Inden 2025 vil midtjyske ABC Pavilloner, som producerer og udlejer præfabrikeret modulbyggeri, reducere virksomhedens klimabelastning med 50 pct. i forhold til 2018

I lang tid har modulproducenten ABC Pavilloner arbejdet hårdt for at øge genanvendelsesandelen af de udlejningsmoduler, der bliver anvendt til alt lige fra daginstitutioner og skoler til kontorbygninger.

En ny udregning viser, at virksomheden efter flere udviklingstiltag er oppe på, at hele 75 pct. af multimodulerne nu bliver genanvendt. Det er enormt højt for branchen og en retning, som modulproducenten den kommende tid vil sætte for virksomhedens øvrige modultyper.

Inden 2025 vil midtjyske ABC Pavilloner, som producerer og udlejer præfabrikeret modulbyggeri, reducere virksomhedens klimabelastning med 50 pct. i forhold til 2018. Derfor har virksomheden blandt andet iværksat en ambitiøs bæredygtighedsindsats, som blandt andet indebærer ansættelsen af en bygningskonstruktør, der udelukkende skal beskæftige sig med bæredygtighed i virksomheden og dokumentation af miljøindsatserne.

: Cirkulært moduldesign

 - Et af de områder, som han og resten af virksomheden i den forbindelse har beskæftiget sig særligt meget med, er at øge genanvendelsesprocenten af virksomhedens udlejningsmoduler og samtidig kunne dokumentere det.

Her har man i første omgang lavet nye beregninger for virksomhedens multimoduler, som anvendes til alt lige fra daginstitutioner og skoler til kontorbygninger. De viser, at intet mindre end 75 pct. af materialerne i multimodulerne bliver genanvendt, hvilket er enormt højt for branchen og en retning, som modulproducenten den kommende tid vil sætte for virksomhedens øvrige modultyper for at nå en 50 procents CO2-reduktion inden 2025:

- Et af vores helt centrale udviklingsprojekter i virksomheden er at sikre et moduldesign, som er cirkulært gennem det, som mange også kender som design for disassembly eller på dansk; design for adskillelse.

Her analyserer vi samtlige af vores arbejdsprocesser omkring modulerne med fokus på adskillelse og udsortering, så vi sikrer, at så mange materialer og byggekomponenter som muligt bliver genanvendt, forklarer Thomas Kildeby Pedersen, bygningskonstruktør og DGNB-konsulent i ABC Pavilloner, og fortsætter:

: - Og her er vi nået enormt langt med vores multimoduler, hvor rigtig mange af materialerne forbliver i værdikæden i stedet for at blive til affald. Faktisk er vi oppe på, at hele 75 procent af modulernes byggematerialer og -komponenter bliver genanvendt, når de kommer retur i vores produktion.

Det vil sige, at man eksempelvis kan bruge 75 pct. af en tidligere skolebygning til en kommende kontorbygning, og det er svært ikke at være begejstret over.

Sådan foregår det

Helt konkret består ABC Pavilloners multimoduler af mange forskellige sektioner, som har forskellige bredder, beklædninger, vinduer, døre og lignende. Når virksomheden således får et udlejningsmodul retur, bliver sektionerne pillet ud, sat i stand og efterfølgende opbevaret på virksomhedens lager. Her står de indtil, de igen skal lejes ud, hvor de bliver kombineret på nye måder og med nye formål.

 - En sektion kan bestå af alt fra en væg med en dør eller et toilet til en sektion, der har en varmepumpe, som bliver gemt på vores lager sammen med selve modulets hovedskelet. Og faktisk kan hver enkelt del holde utrolig længe og blive genbrugt rigtig mange gange, fordi de bliver opbevaret indenfor, hvilket også er med til at sikre en helt enorm genbrugsprocent, lyder det fra Thomas Kildeby Pedersen.

Også en vildeng

: Foruden det store fokus på at øge genanvendelsesandelen arbejder ABC Pavilloner blandt andet også med dokumentation af miljøindsatserne i forhold til Svanemærket og DGNB, mens ressourceanvendelsen på byggepladserne også bliver optimeret i forhold til transport, energi, vand og affald.

Modulbyggeren har desuden dyrket 3.000 kvm. vildeng på virksomhedens grund, som skal fremme biodiversiteten i området, mens der også er etableret et anlæg til at separere regnvand og spildevand.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125