23948sdkhjf

Ingen udlændinge: Danske tømrere har akkordarbejde for sig selv

Tømrerne kan lide at arbejde hurtigt og effektivt, og de vil gerne tjene penge. Det gælder især på store byggeprojekter, hvor store entrepriser giver gode muligheder for en god akkord

- Det er stort set kun danskere, vi ser på akkordbetaling. Udlændinge forstår ikke rigtigt det danske akkordsystem, og samtidig er de, når de arbejder efter dansk overenskomst, allerede pænt lønnede i forhold til deres hjemland. For dem handler det langt mere om ordnede forhold, og det har de efter den danske overenskomst, siger Preben Anker Munk,til Mester Tidendes specialmagasin for tømrer- og snedkermestre, PASKRAM, som er på gaden på mandag den 11. oktober. Her sættes der blandt andet fokus på akkord-arbejde i tømrerfaget.

Preben Anker Munk er konsulent i personalejuridisk afdeling i DI, og har speciale i overenskomstforhold.

De fleste større tømrervirksomheder arbejder ifølge Preben Anker Munk med akkord som betaling, men der er meget forskel på hvor meget. 

- Der er jo andre varianter såsom en bonus, hvis arbejdet går godt. Det er der også nogle der benytter sig af, tilføjer han.

- Det er typisk på de store byggerier, at det er attraktivt at indgå akkordaftaler, for man må jo erkende, at det er der hvor der er mange ensartede operationer, at akkorden har sine fordele. Arbejdsgiveren har en fordel i at arbejdet bliver gjort hurtigt og effektivt, og lønmodtageren har en fordel i, at det giver noget mere i lønningsposen, så det er en win-win. I hvert fald så længe kvaliteten bliver holdt, og at parterne overholder de arbejdsmiljøretlige regler.

Det er til gengæld vigtigt for ikke at blive nedslidt for hurtigt, siger han.

 Et bedre arbejdsmiljø

Han giver udtryk for den generelle opfattelse af, at arbejdsmiljøet er blevet bedre ude på byggepladserne. Her tænkes på det fysiske arbejde.

- Det har jo for eksempel hjulpet rigtigt meget, at gipspladerne er blevet mindre. Før måtte de måle 1,20 x 3,60 m. Det er ændret til max. 0,90 x 2,70 m. Det gør en væsentlig forskel. Ganske vist er der flere plader på en væg, men det belaster ikke kroppen på samme måde, siger han.

Der er også kommet bedre hjælpemidler i form af løftegrej, som er effektive, ikke blot til at løfte, men også hurtigere at bruge, så argumentet om, at sådan noget er for langsomt, ikke rigtigt holder længere.

 DI BYGGERI HAR OVERENSKOMSTEN

 Det er DI Byggeri, det tidligere Dansk Byggeri, der forhandler overenskomsten med tømrerfaget i Danmark. I DI Byggeris største sektion, Træsektionen, er ca. 2.500 virksomheder organiseret.

Akkordsystemet er bygget op omkring aftalte priskuranter, dvs. en art prisliste for en bestemt type opgave, som parterne kan kigge i.

Opstår der uenighed om en akkord, kan man fra fagforeningen, dvs. 3F, indkalde en opmåler, som kigger på projektet og dets omfang, og måler op, hvor stort arbejdet er.

Det er meget individuelt, hvor meget effektivitet, der kommer ud af at udføre arbejde på akkord. Sjakkene arbejder meget forskelligt, og det er også individuelt, hvor hurtig en tømrer er til at udføre sit arbejde. Men der er bred enighed om, at det er godt for begge parter, såfremt entrepriser kan udføres på akkord. 

Du kan læse hele artiklen om akkordarbejde i tømerfaget i PASKRAM, som udkommer sammen med Mester Tidende mandag den 11. oktober.

Vil du være sikker på at modtage Mester Tidende skal du tegne et abonnement her

LÆS OGSÅ: Tømrersjak: Her er akkordarbejde hverdag - og det er helt fint

LÆS OGSÅ: Undersøger om akkordarbejde skader kroppen - men mangler tal

LÆS OGSÅ: Tømrersvende kan tjene op i mod 400.- kr. i timen ved akkordarbejde

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109