23948sdkhjf

EG køber op igen-igen: Henter finsk IT-værktøj til Danmark

EG, som er et af de førende nordiske softwareselskaber, har købt det finske softwarefirma Silverbucket, som leverer et intuitivt projekt- og ressourcestyringssystem til rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører og større arkitektfirmaer.

Det er første gang, at EG bliver softwareleverandør til byggeindustrien i Finland. EG har i flere år serviceret byggebranchen i både Danmark og Norge.

- Silverbucket åbner døren til den finske byggebranche for EG og supplerer med et stærkt projekt- og ressourceværktøj, siger CEO Mikkel Bardram, EG A/S.

- Silverbucket er et godt eksempel på specialiseret branchesoftware, som giver kunderne helt specifikke fordele i deres forretning, fremhæver han i en pressemeddelelse.

Webbaseret styring af projektressourcer

Med opkøbet følger en webbaseret løsning til styring af projektressourcer, som er tæt integreret med kundernes ERP-system og nemt at integrere med andre systemer. Kunderne kan med løsningen slippe Excel regnearket og får i stedet muligheden for et komplet overblik over ressourcer og transparens på tværs af afdelinger og medarbejdere.

- Silverbucket passer perfekt ind i EG Constructions produktportefølje og supplerer EG's øvrige løsninger til håndtering af projekter og økonomi. Nu vil vi også tilbyde denne software til danske og norske entreprenører og arkitekter, siger Aleksander Bjaaland, VP i EG Construction.

- Opkøbet betyder, at vi får fodfæste i den finske byggebranche, som generelt har en høj grad af digitalisering. Vi glæder os til at arbejde sammen med vores nye dygtige kolleger og til at udforske markedet.

Et stærkt match

Silverbuckets ejere ser frem til yderligere vækst som en del af EG:

- Vi tilbyder et populært projekt- og ressourceværktøj i Finland, som formår at kombinere faktiske projektdata med virksomhedernes planlægning. Vi er overbeviste om, at EG er et stærkt match, og at EG har volumen til at sikre både udvikling og international vækst, siger Janne Kanerva, administrerende direktør og den ene af tre grundlæggere af Silverbucket.

EG har overtaget Silverbucket den 1. oktober 2021. Opkøbet af Silverbucket er det niende opkøb i 2021, og dermed overgår EG med tre måneder tilbage af året rekorden fra 2020 på otte virksomheder. For på to år har EG investeret mere end to milliarder DKK i danske og nordiske softwarevirksomheder.

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Læs mere om: EG
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094