23948sdkhjf

Derfor mangler der lærlinge: Mestre og lærlinge taler forbi hinanden       

                                                               

Det går den forkerte vej med at uddanne unge faglærte. Samtidig er der for få af dem. Sammen med Center for Ungdomsforskningen (CEFU) har Sydbank Fonden i et forskningsprojekt identificeret problemerne og mulighederne for at uddanne mere kvalificereret arbejdskraft i fremtiden. Forskningensprojektet præsenteres i dag (den 11. oktober på en konference kl. 13:00-15:00 i Børssalen i København)

Hvis der ikke bliver gjort noget, så vil der om fire år mangle op imod 70.000 faglærte på landsplan.

- Forskerne er heldigvis meget konkrete og kommer derfor med forslag til, hvordan virksomheder kan afhjælpe det frafald, vi desværre ser blandt lærlingene, forklarer formand i Sydbank Fonden, Jess Olsen.

Også en af forskerne, lektor og Ph.d. Arnt Louw, Aalborg Universitet, mener, at det en uholdbar situation

- Derfor ser vi i forskningsprojektet på problemet fra begge sider af skrivebordet – fra virksomhedernes og fra elevernes, fremhæver han  

Et af forskningsprojektets helt centrale resultater er, at virksomhedernes og de unges forventninger til hinanden ikke er sammenfaldende, men samtidig heller ikke står i modsætning til hinanden

Virksomhederne forventer således, at de unge bliver professionelle, gode medarbejdere, der er lærevillige, har gåpåmod og udviser initiativ og engagement hvad angår virksomheden og tilegner sig virksomhedens kultur og arbejdsgange, herunder også rutineopgaver

De unge forventer derimod, at de møder fagligt spændende, nye og udviklende opgaver, får mulighed for at udvikle deres faglige mestring, prøve deres faglighed af ”i virkeligheden” i en virksomhed og oparbejde en fagidentitet.

Formålet med lærepladsforløbet er således i mindre grad at blive ”medarbejder” og i højere grad at blive ”faglært” i de unges optik.

 Misforståelser og demotivation

Forskningsprojektet har udmøntet sig i en bog ” Plads til at lære – på lærepladsen. Dannelse i mødet mellem unge og arbejdsmarkedet”, som belyser unges dannelsesprocesser i mødet med lærepladsvirksomheder og stiller skarpt på både de unges og virksomhedernes forventninger til hinanden før såvel som under lærepladsforløbet.

Forskerne fremhæver, at det ikke betyder, at virksomhederne ikke er optaget af de unges faglige kundskaber, eller at de unge ikke er optaget af faglig attitude og skabelse af medarbejderidentitet. Faglig attitude og faglige kundskaber er begge centrale dele af fagligheden. Og både virksomheder og unge har blik for attitude og kundskaber. Men på hver deres måde og med forskellige vægtninger, lyder det.

- Det betyder, at forskellen i, hvad der faktisk forventes hvad angår at blive udlært i en konkret virksomhed, en konkret profession, og hvad faglig attitude og faglige kundskaber vil sige, risikerer at blive for stor mellem de unge og virksomhederne. Så selvom forventningerne netop er dele af samme helhed, så er der risiko for, at der skabes misforståelser, demotivation og brud mellem unge og virksomheder som kan føre til afbrud af uddannelsen og frafald.

Derfor må de unge og virksomhederne i lærepladsforløbene i praksis eksplicitere deres forventninger til hinanden og til, hvad lærepladsforløbet handler om, så de i fællesskab kan skabe gode rammer for at blive lærepladsklar, både som ung og som virksomhed, påpeger forskerne.

Nye dimensioner i lærepladsforløbet

Forskningsprojektets anden centrale pointe er, at der er ubalance i de unges lærepladsdannelse. Virksomhedernes og de unges forventninger – faglig attitude og faglige kundskaber – er en del af den professionsrettede dimension, da begge dele handler om at blive dannet til en konkret arbejdsopgave, arbejdsplads, og at kunne varetage sin faglighed i praksis. Og her er virksomhederne rigtig godt med i forhold til at understøtte den del af de unges lærepladsdannelse.

- Det skal naturligvis fortsættes. Samtidig kan der med fordel også medtænkes en personlig og samfundsrettet dimension i lærepladsforløbet. Disse to dimensioner ville i så fald knytte an til eksempelvis ”den store fortælling” om virksomheden og fagets betydning for samfundet, når vi taler den samfundsrettede dimension. Og i relation til den personlige dimension, at virksomhederne også fokuserede på at understøtte de unges refleksion over egne værdier, og hvem de er og gerne vil være som menneske – fagligt som privat. Derfor er det en central anbefaling, at der med fordel kan arbejdes med alle tre dimensioner af de dannelsesprocesser, der kan understøttes i lærepladsforløb, lyder det fra forskerne.

På baggrund af undersøgelsens samlede resultater er der udviklet et såkaldt lærepladsværdisæt, som er tænkt som en række anbefalinger til virksomhederne for at sikre, at de unge i lærepladsforløb får optimale muligheder for at engagere sig i virksomheden og tilegne sig de kulturelle, faglige og personlige kompetencer, det kræver at være medarbejder i den pågældende virksomhed.

 

Bogen er skrevet på baggrund af interviews med unge og repræsentanter for lærepladsvirksomheder samt besøg på virksomheder inden for handel, håndværk og industri. Resultaterne har dog også relevans for andre brancher og arbejdspladser, private som offentlige, der varetager lærepladsforløb og øvrige lignende praktikforløb.

Plads til at lære – på lærepladsen
Dannelse i mødet mellem unge og arbejdsmarkedet
Nielsen, Katrine Thea Pløger; Louw, Arnt; Katznelson, Noemi

Læs hele bogen her

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.107