23948sdkhjf

Smider beton fra Danmarks højeste boligtårn i havnen og skaber maritimt liv

Boligtårnet Lighthouse på spidsen af Aarhus Ø, som bliver landets højeste, skyder i vejret med en etage om ugen. Materialer fra det knejsende byggeri får dog også anvendelse under vandoverfladen i kanalerne omkring nye bydel på de tidligere, bynære havnearealer. 

Overskudsbeton fra Lighthouse-byggeriet skal bliver nu brugt til at skabe rev, som krabber kan gemme sig i, tangskove kan vokse på og fisk kan leve i. Samtidig skal tusindvis af levende blåmuslinger have nyt hjem i Aarhus Ø’s kanaler. De skal hjælpe med at skabe et levende rev, som både øger biodiversiteten og filtrerer vandet i kanalerne, så man lettere kan følge med i livet under havoverfladen.

Fakta: Recycle Reef

- Revet består af runde betonelementer med huller i alle sider. Hvert element er omkring 60x65 cm. Per Aarsleff A/S står for at støbe elementerne, og det gøres løbende på byggepladsen af den beton, der er tilovers i forbindelse med Lighthouse-byggeriet. Til at konstruere kasserne bruges også armeringsstål, som er tilovers fra byggeriet.

- Den beton, der anvendes, er testet til formålet. Det hverken indeholder eller afgiver skadelige stoffer.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Projektet, som går under navnet ”Recycle Reef”, er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Lighthouse United og Per Aarsleff A/S. De to sidstnævnte står bag byggeriet af Lighthouse på Aarhus Ø, og det var under opførelsen af bygningen, ideen opstod.

- Vi vil gerne være med til at skabe de bedste vilkår for naturen på Aarhus Ø. At vi samtidig kan udnytte et restprodukt lokalt, skaber værdi på en helt ny måde. Det er afgjort en spændende måde at tænke genanvendelse på, og jeg tror, vi vil se mere af dette i fremtiden, siger Kim Peters, som er projektdirektør hos Per Aarsleff A/S.

Planen er, at der skal støbes omkring 150 betonelementer, som skal fordeles i nuværende og kommende kanaler på Aarhus Ø.

Prestigeprojektet Lighthouse får 45 etager fordelt på 142 meter, som hæver det højt over Aarhus og gør det til Danmarks højeste boligbyggeri. Hele byggeriet kommer til at bestå af 395 lejligheder, udsigtsplatform og restaurant eller café i toppen samt et bugtcenter og restaurant eller café i stueetagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11