23948sdkhjf

Casper&Frank: Derfor skal du ikke tale dårligt om dine konkurrenter, mester !

KLUMME: MesterTidende skriver her - sammen med direktør Casper Hassø Nielsen, Minuba og partner i BDO, Frank Barrit - en klumme omkring virksomhedsdrift i håndværks- og servicevirksomheder.

Alle oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv, at andre mennesker taler godt og/eller dårligt om en person, der ikke er i rummet. Årsagerne til det kan være mange, og man kan alene selv tage ansvar for om man selv vil gøre det samme.

Hvad sker der, når folk taler dårligt om andre? Får vi sympati for et menneske, der taler dårligt om konkurrenter? Skaber det tryghed for kunderne?

Generelt set, så køber menneske på baggrund af et behov, tryghed og relation til den sælgende part. Hvis du har en varer eller service som kunden vil have og fremstår du sympatisk og troværdig, så har du en bedre mulighed for at kunden vil handle med dig.

Vi har også været ude for at vore respektive konkurrenter har talt dårligt om vores virksomheder, eller talt virksomhederne ned. Bare husk på, at det siger mere om de personer, der taler dårligt om andre, end det siger noget om personen, der ikke er i rummet og som ikke kan forsvare sig. Så hvad siger det om din virksomhed, hvis du taler dårligt om dine konkurrenter?

Vil du selv købe noget af en person, der står og taler dårligt om en af sine konkurrenter? Særligt, hvis du er i gang med at overveje begge virksomheder/varer/services?

Hvordan er din forretnings-etik?

Har du, både overfor dig selv og den virksomhed du arbejder i, skabt en ramme for, hvordan vi taler til og taler med vores kunder og potentielle kunder? Har du taget stilling til og er det kommunikeret til dine kolleger, hvordan du/man taler om jeres kunder, overfor andre? Hvordan taler du om dine samarbejdspartnere? Hvordan taler du om dine konkurrenter over for andre?

Hvorfor skal vi nu tale om det? Tjaaa, det er fordi det er vigtigt. Men hvordan kan det være vigtigt?

Det er både fordi kommunikation til kunder og partnere er uhyre vigtigt, da det fortæller noget om din virksomhed – om du er ansat eller ejer – og fordi virksomheden igennem kommunikationen viser sine sande værdier, herunder om det er en større og mere rummelig virksomhed, som flere kan ”se sig selv i”, og det gælder både nye kunder og ikke mindst nye medarbejdere – særligt når der er mangel på hænder. Undersøgelser viser, at ”millennials” tænker mere på arbejdsgivers værdier end på at få mere i løn (selvom det også er rart).

Elsk dine konkurrenter

Tænk over, hvad det er du er god til og tal om det, fremfor at tale om dine konkurrenter. Spørger kunder om din holdning til konkurrenter, så sig, at du helst vil tale om din egen forretning. Det skaber troværdighed, og det er bare mere værdigt

Elsk dine konkurrenter, der er med til at din virksomhed også får kunder, at I alle bliver dygtigere og at I løser opgaverne bedre. Det sidste særligt, når du har fokus på, at du gerne vil lave en serviceaftale med kunden, så du kan komme tilbage om 1-3-6-12 måneder, for at inspicere den løste opgave – og ikke mindst sikre, at kunden har en god og tryg oplevelse, så kunden bliver ved med at vælge netop din virksomhed til at løse opgaverne.

Gevinsten er også, at du fokuserer på dig selv og det du er god til i din virksomhed. Hvis du skal tænke på dine konkurrenter, så brug de tanker til at holde dig skarp, bliv dygtigere og udkonkurrer konkurrenterne ved at vinde opgaverne.

Det er nemlig bare slet og ret dårlig stil at tale dårligt om sine konkurrenter.

Artiklen er en del af temaet Casper&Frank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094