23948sdkhjf

Stort skulderklap til tømmerhandel på Læsø

På baggrund af 18.000 regnskaber i Region Nordjylland er vinderne af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2021 nu fundet. Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i regionen, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre. Og da den seneste regnskabsperiode bød på en global pandemi, nedlukninger og skiftende restriktioner, er der i år ekstra meget at fejre.

En af de nykårede vindere er Læsø-virksomheden Læsø Tømmerhandel, der i 2012 blev en del af Elling Tømmerhandel. Virksomheden har nemlig leveret et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed:

- Vi er meget stolte over og glade for at blive kåret som en succesvirksomhed. Det er en stor ære og ikke mindst et stort skulderklap at få. De seneste år har vi fokuseret mere på modernisering og tilpasning af forretningen, så vi følger med tiden og markedet.

Derfor har vi blandt andet udvidet vores kapacitet i form af større bygningsmasse og flere medarbejdere, og det betyder meget nu at få anerkendelsen for vores hårde arbejde, siger en glad afdelingsdirektør i Læsø Tømmerhandel, Jim Linderod Christiansen, i en pressemeddelelse.

- Samtidig har vi nogle engagerede medarbejdere, der vil deres arbejde og leverer den bedste kundeservice, og det kan vores kunder mærke. Derfor bliver de også ved med at komme igen, hvilket vi lige nu lever godt af.

Succesvirksomheder hyldes for tredje år i træk

Det er Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der for tredje år i træk hylder de små og mellemstore succesvirksomheder i Danmark, som kontinuerligt formår at skabe vækst og stærke finansielle resultater – også på trods af coronakrisen.

Foruden de lokale hyldester bliver alle vinderne hædret til regionsfinale torsdag den 4. november i Musikkens Hus i Aalborg, hvor den absolut bedste succeshistorie i regionen udpeges. Derudover kåres tre nordjyske virksomheder, der udmærker sig inden for digital omstilling, lokalt engagement og bæredygtighed. 

BAG OM SUCCESVIRKSOMHED 2021

Spar Nord og BDO stiftede i 2019 ”Succesvirksomhed” som er en erhvervspris, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder med 10-999 ansatte. Succesvirksomhederne kvalificerer sig på baggrund af antal ansatte og vurderes ud fra performance på følgende parametre:

  • Vækst i resultat før skat de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

Virksomhederne bliver for hvert kriterie tildelt point, alt efter hvor godt de klarer sig. Det er det samlede antal point, der afgør, om en virksomhed bliver en del af de i alt 1.000 succesvirksomheder.

Fonde, finansielle holdingselskaber, udenlandske datterselskaber, pengeinstitutter samt rådgivnings- og revisionsvirksomheder er ikke medtaget i analysen

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109