23948sdkhjf

Stor vækst hos Bravida: Se hvad teknikentreprenøren tjener pengene på

Bravida Danmark præsterede vækst i omsætning og indtjening og en stigning i ordreindgangen på 31 pct. i årets tredje kvartal, viser koncernens netop offentliggjorte kvartalsrapport. 

Stigende omsætning i servicevirksomheden og en stor ordre fra Region Syddanmark på det nye supersygehus i Odense, Nyt OUH, er blandt andet med til at drive den positive udvikling. 

I perioden juli-september steg teknikentreprenørens omsætning i Danmark med 2 pct. til 762 mio. kr. Stigningen i omsætning er drevet af servicevirksomheden - helt i tråd med selskabets strategi om at service skal udgøre en større del af den samlede virksomhed.

– Det stærke resultat med vækst både på top- og bundlinje, samt en stigende ordreindgang, viser, at vi har en velfungerende forretningsmodel, der fungerer selv i svære perioder, som vi har været igennem med pandemien, udtaler adm. direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey, i en pressemeddelelse om kvartalet. 

– Vi har et meget højt aktivitetsniveau lige nu, og med den store stigning i ordreindgangen, ser det ud til at fortsætte lang tid fremover, fortsætter direktøren.

Ordreindgangen, der som nævnt voksede med 31 pct. i forhold til tredje kvartal i 2020, udgjorde 875 mio. kr. Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både inden for installationsprojekter og service samt en stor ordre fra Region Syddanmark på det nye supersygehus i Odense. 

Ved udgangen af tredje kvartal beløb ordrebeholdningen sig til 1,95 mia. kr., hvilket var 12 pct. højere end året før. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125