23948sdkhjf

Indkøber og beregner bliver ny medejer af el-installatørfirma i Horsens

El-Team Vest i Horsens har fået ny mand i ejerkredsen.

Lars Larsen, der i fem år har arbejdet som virksomhedens indkøber og beregner, har købt sig ind i virksomheden, der indtil nu alene har været ejet af direktør Søren Jochimsen.

Ifølge CVR-registeret ejer Lars Larsen 10-14,99 procent af virksomheden, mens Jochimsen tegner sig for resten.

- Lars har længe været en betroet medarbejder og har i den grad gjort sig fortjent til at få mere medbestemmelse i virksomhedens videre fremtid. Det var derfor naturligt for mig at tilbyde Lars partnerskab i virksomheden, og jeg er glad for, at han, ligesom jeg, så det som en god mulighed, lyder det fra Søren Jochimsen i en pressemeddelelse.

Lars Larsen fortsætter i det daglige som indkøber og beregner, hvor han, udover at være en del af ledelsen og bestyrelsen, skal have overblikket i maskinrummet.

Den første økonomichef

Og det er ikke den eneste forandring, El-Team Vest har foretaget for nylig.

1. oktober kunne virksomheden byde velkommen til foretagendets første økonomichef i form af Susanne Bundgaard Schmidt. Hun bliver tredje ben i virksomhedens ledelse sammen med Lars Larsen og Søren Jochimsen. Susanne indtræder desuden i bestyrelsen.

El-Team Vest ligger i Horsens og har 65 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109