23948sdkhjf

Mindre træ fra danske skove til savværker og håndværkere

Mens byggeriet oplever mangel på materialer og deraf følgende prisstigninger, leverer de danske skove nu også mindre råmateriale til de danske savværker og dermed danske materialer til brug i håndværks- og byggevirksomhederne.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Håndværk i kølvandet på nye tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år faldt hugsten af træ i de danske skove med hele 6 pct. i forhold til 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m3. Faldet skyldes udelukkende, at der fældes mindre gavntræ, hvorimod fældning til energi og brænde er omtrent uændret, viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

– Tallene fra Danmarks Statistik viser tydeligt, hvilken konsekvenser det får, at regeringen har stoppet hugsten i de danske statsskove. Det er en beslutning, der både skader miljøet og betyder stigende import af udenlandsk træ. Både vores medlemmer i savværksindustrien og håndværksvirksomhederne har nu problemerne helt inde på livet, lyder det fra Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen.

Gavntræ er træ, som bruges i industrien til produktion i byggeriet, til møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne – altså træ, der brændes og derfor igen frigiver den Co2, der ellers var oplagret i det. På samme måde frigiver træ, der ikke fældes og anvendes til tømmer, sin Co2, når det er udvokset og rådner, sådan som det vil ske i urørt skov. Omvendt fastholder det træ, der bruges i byggeri og industri, sin Co2 i en meget lang årrække og kan i en vis udstrækning genanvendes, hvis bygningen rives ned.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125