23948sdkhjf

Greb udfordring fra ung tømrerlærling: Udvikler emballage til meget anvendt byggeprodukt

Ny emballageløsning til dørgreb reducerer mængden af plastik med mere end 90 pct. og optimerer samtidig håndværkernes arbejdsgange.

DS Smith har i samarbejde med engrosvirksomheden Carl Ras udviklet en ny og innovativ emballageløsning til dørgreb.

- Vi gav DS Smith udfordringen, og løsningen sad stort set i skabet med det samme. Vi afprøvede den nye kasse på byggepladserne, og det er tydeligt, at løsningen gør arbejdet væsentligt nemmere og mere overskueligt for håndværkerne. Også den unge tømmerlærling godkendte den nye emballageløsning, fortæller Steen Demskov, der er marketingchef hos Carl Ras.

For det var netop en undren hos en ung tømmerlærling, som satte gang i et udviklingsprojekt hos Carl Ras, som bad DS Smith om at optimere sin eksisterende emballageløsning, der bestod af store mængder plastik og en uoverskuelig organisering af dørgrebene. Udfordringen var enkel: Minimer mængden af plast og gør det lettere at håndtere dørgrebene på byggepladserne.

Med udgangspunkt i Carl Ras’ eksisterende emballageløsning og behov, har DS Smith udviklet en ny samlet løsning, der tager højde for engrosvirksomhedens udfordringer. Carl Ras står i dag med en ny, brugervenlig og innovativ emballageløsning, der har optimeret  håndværkernes arbejdsgang, forenklet affaldssorteringen på byggepladsen, reduceret plastikforbruget, og antallet af defekte dørhåndtag er mindsket markant.

Peter Smith, der er Account Manager hos DS Smith forklarer i en pressemeddelelse:

- Der var nok aldrig nogen, der havde tænkt, at de 10-20.000 dørgreb om året skulle have deres egen, unikke emballage. Nu står vi så med et enkelt emballagedesign, der har en positiv effekt på miljøet, og som kan implementeres i flere produktsammenhænge.

Carl Ras forventer, at løsningen vil blive benyttet til andre dørgreb og testet på andre produkter.

Ved den fælles nordiske emballagekonkurrence Scanstar modtog DS Smith for nylig en pris for den nyudviklede emballage til Carl Ras. Konkurrencen er siden 1969 blevet afholdt årligt af Scandinavian Packaging Association, og i år kunne DS Smith gå hjem med hele to priser.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14