23948sdkhjf

Strategien fungerer: Jysk entreprenør vokser markant på bundlinjen

Grundet vokseværk ændrede entreprenør-virksomheden HPH Totalbyg strategi i 2020. Det skete i forsøget på at tage et skridt opad i branchen og bygge større projekter. Det netop aflagte årsregnskab viser, at strategien fungerer. Overskuddet er landet på 36,2 mio. kr. mod 6,5 mio. kr. året før.

Resultatet skal imidlertid ses i lyset af en forskydning af en række opgaver fra forrige år. Det omhandlede dels et bilhul, dels et større sjællandsk projekt, som påvirkede regnskabet negativt. Deles dette år overskud ud på to regnskabsår er beløbet 21,4 millioner kroner pr. år. Isoleret set, er bruttofortjenesten for 2020-21 steget med 58 procent.

- Vi har især satset på store domicil- og logisktikbygninger. Det har bidraget til vækst, fortæller salgsdirektør og indehaver af HPH Totalbyg A/S, Jacob Westergreen, inden han med jysk underdrivelse tilføjer:

- Vi er lykkes godt med strategien.

HPH Totalbyg opfører domiciler, logistik, produktion, værksted og sportshaller i hele landet og det seneste år er især mange nye ordrer kommet i vest. Virksomheden mærker tydeligt, at produktions-Jylland er i vækst og efterspørger nye lokaler, siger Jacob Westergreen og peger blandt andet på, at man det seneste års tid har vundet 10 større projekter.

Læs meget mere om regnskabet hos Licitationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095