23948sdkhjf

Danmarks største altanvirksomhed buldrer frem i Sverige

Svenskerne er glade for altaner, og det mærkes hos Altan.dk, der i 2019 omstrukturerede forretningen på det svenske marked. Flere og flere vælger at få monteret åbne altaner til deres lejligheder i Sverige, og det sætter skub i væksten hinsidan for den store danske altanvirksomhed, som nu vil være markedsledende på åbne altaner i Sydsverige.

Ifølge altanvirksomhedens direktør er svenskerne altanklar og efterspørger i særdeleshed godt design. Det har medført rekordstor efterspørgsel hos Altan.dk, der har afdelinger i Göteborg, Lund og Malmø.

Selskabet nåede allerede i januar deres salgsmål for hele 2021 og med en omsætning på 17 mio. kr. i Sverige det seneste år, er der tilfredshed med udviklingen. 

– Vi har haft et år over forventning på det svenske marked, og det glæder os, at svenskerne har fået øjnene op for det gode altanliv. Jeg tror vores fremgang bunder i, at vi har mere fokus på design og æstetik end mange af vores svenske konkurrenter, siger Casper Gorm Knudsen, adm. direktør i Altan.dk, i en pressemeddelelse fra firmaet. 

Flere svenskere får altanudsigt

Efter et år der har vist, at man i Sverige sætter pris på det danske altan-design, er der hos Altan.dk forventninger til fortsat vækst på den anden side af Øresund.

Læs mere om Altan.dks svenske vækst og planer på Licitationen:

Altan.dk stormer frem i Sverige

Lige nu er efterspørgslen dog så stor, at selskabet er på jagt efter nye montører for at kunne følge med. 

– Vi står faktisk i en situation, hvor vi lige nu mangler montører for at kunne imødekomme efterspørgslen i Sverige. Det ser vi først og fremmest som et tegn på, at vi er lykkes med vores initiativer på det svenske marked, herunder åbningen af et nyt showroom i Göteborg. Potentialet er stort i Sverige, og det skal vi arbejde på at indfri i den kommende tid, blandt andet gennem en ny afdeling i Stockholm, fortæller Casper Gorm Knudsen.

Altan.dk monterer årligt omkring 3.000 altaner. Siden 2021 har firmaet også haft travlt med at installere elevatorer i eksisterende etageejendomme. Virksomheden løser årligt 25-30 elevatorprojekter i Danmark.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079