23948sdkhjf

Ny lov mod svindel på vej: Har du styr på dit regnskabsmateriale, mester?

Mange SMV´er, herunder også håndværksmestre, får travlt med at forberede sig på kommende lovkrav om digitalisering af regnskabsmateriale, vurderer flere revisorer og virksomheden Digisense, som udvikler og leverer digitale bogholderi-løsninger

Den nye bogføringslov er fra politisk hold lavet for at styrke indsatsen mod fejl og svindel og er bundet op på en politisk aftale mellem alle Folketingets partier fra juni 2021. Loven har siden været i høring og forventes godkendt i foråret 2022. Ikrafttrædelsen er sat til 1. juli og får i praksis virkning for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted den 1. januar 2023.

I en pressemeddelelse forklarer Digisense, at de fleste danske virksomheder dermed meget snart skal i gang med at justere systemer eller procedurer for at kunne efterleve de nye regler.

Og ifølge statsautoriseret revisor og partner i Deloitte, Gert Rasmussen, er en relativt stor mængde af SMV´er endnu ikke er nået så langt med at digitalisere regnskabsfunktionen.

- For dem kan det godt blive en rimelig stor mundfuld. Udgangspunktet er jo en 100 pct. overholdelse af de regler, lovforslaget lægger op til, siger Gert Rasmussen.

Den opfattelse deler man hos revisionsfirmaet Beierholm, som ifølge registreret revisor, Ulla Koed, er begyndt at informere kunderne om de nye krav.

- Jeg kan godt forudse, at det vil ramme hårdt for nogle virksomheder og institutioner. Af samme årsag er vi også gået i gang med at informere vores kunder og anbefale dem at begynde at se på, hvad der ligger af muligheder. De vil skulle i gang senest til efteråret, og det kan godt blive på et hængende hår for nogle af dem at nå det, siger Ulla Koed.

Digisense oplyser i pressemeddelelsen, at man i applikationen Digiflow har udviklet et modul, som sikrer, at virksomheder kan overholde kravene i det nye lovforslag uden at skulle  foretage større investeringer i udskiftning af systemer.

- Vi er klar over, at prisen kan spille ind, og derfor har vi valgt at lægge en prisberegner ud på vores hjemmeside. På den måde kan den enkelte virksomhed ud fra bl.a. mængden af bilag og typen af eksisterende regnskabssystem beregne udgiften for at digitalisere regnskabsmaterialet, så det lever op til kravene i lovforslaget, forklarer CEO, Henrik Kruse,

- Vi har skåret vores digitale værktøj til, så det rummer en ”Lovpakke”, der stemmer præcis med de nye krav, der kommer. Det er udviklet til at være fleksibelt og til at kunne udvides med en integration med eksisterende regnskabssystemer, men det kan også stå for sig selv, siger Henrik Kruse.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094