23948sdkhjf

Friske film skal friste og fange fremtidens håndværkere - se selv

Se også filmen Er man kreativ som håndværker

Se også filmen Er man social som håndværker

Rekrutteringskampagnen, ”Gør Noget Nu”, for at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse inden for byggeriet kører på tredje år. Og sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat bugner derfor med Gør Noget-film og reklamespot her i januar og februar, inden de unge skal vælge uddannelse til marts. Kampagnen er rettet mod de unge på 13-17 år og de skal blandt andet ”fanges” med tre helt nye film, hvor der bliver lagt vægt på valg af uddannelse ud fra en personlig vinkel.

Med Gustav (ambitiøs murerlærling), Freja (kreativ bygningsstruktørlærling) og Nicklas (social tømrerlærling) som afsendere er der fokus på, at man sagtens kan få opfyldt sine ambitioner om at blive selvstændig, være kreativ med sine hænder og en del at et godt fællesskab på en erhvervsuddannelse inden for byggeriet, lyder det i en pressemeddelelse fra Byggeriets Uddannelser.  

Der, hvor du unge er

Emil Daugaard, bestyrelsesmedlem i Byggeriets Uddannelser og chefkonsulent hos DI, siger:

- Filmene har en ny, frisk tilgang til det at uddanne sig til håndværker. Vi håber, at det vil tale til de unge, at man kan blive sin egen chef som håndværker, være kreativ i sit arbejde og være sammen med andre om at skabe noget. At de unge kan identificere sig med hovedpersonerne i filmene og overveje, om ikke en uddannelse inden for byggeriet var noget for dem.

 Gør Noget-kampagnen er massivt til stede på sociale medier, hvor de unge er, så vores håb er, at vi får skabt endnu mere interesse for og større søgning til erhvervsuddannelserne inden for byggeriet.

Bæredygtighed er cool

Tømrer-, gulvlægger- og tækkeuddannelserne er vigtige aktører i fremtidens byggeri, der kommer til at handle om energi, klimaaftryk og bæredygtighed. Samtidig er der mange unge, der går op i bæredygtighed og FN’s verdensmål.

- Bæredygtighed er noget, der ligger Træfagenes Faglige Udvalg meget på sinde, og vi kan også mærke, at det er noget, lærlingene på vores tre fag (tømrer, gulvlægger og tækkemand) går op i.

Vi er derfor glade for at kunne præsentere denne nye film om træfagene og bæredygtighed, der gerne skal inspirere unge til at tage en uddannelse inden for byggeriet. Hvor man kan bidrage til løsningen af fremtidens store udfordringer med global opvarmning og ressourceforbrug, forklarer Morten Lehmann, næstformand i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser og uddannelseskonsulent i 3F.

Den nye træfagskampagne, som er en del af Gør Noget-kampagnen, profilerer træfagene over for de mange unge, som tænker bæredygtigt. Meningen er, at de kan se sig selv på én af byggeriets uddannelser: At de kan arbejde med bæredygtige materialer, være en del af den grønne omstilling og gøre en forskel. Indsatsen i januar og februar med en grøn fortælling om Træfagenes Byggeuddannelse kører på de sociale medier og på plakater på busstoppesteder med mere.

Se filmen om træfagskampagnen her

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.097