23948sdkhjf

Efter varmecheck: Skal staten også give tilskud, når materiale-priserne stiger?

Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen: Varmecheken vil være til stor hjælp for de husstande, som har de laveste indkomster i samfundet. Men, overordnet set, er det et økonomisk skråplan. Læs her hvorfor

Som ventet er politikerne i fuld gang med at dæmme op for inflationen. Prisstigningerne på især energi rammer hårdt.

Derfor er der en varmecheck på 6.000 kr. på vej ud til husstande som fyrer med el eller gas, under forudsætning af, at husstandsindkomsten ikke overstiger 650.000 kr.

Når politikerne ikke bare vælger at foretage en generel nedsættelse af afgifterne på el og gas, så skyldes det naturligvis, at man i så fald ikke har mulighed for, med en høj pris, at reducere efterspørgslen på el og gas. Og det er jo et af målene i den danske klima- og energipolitik.

Der er ingen tvivl om, at varmechecken i mange tilfælde vil være til stor hjælp for de husstande, som har de laveste indkomster i samfundet. Men, overordnet set, er det et økonomisk skråplan.

For hvad bliver det næste? Vil politikerne også sikre danskernes købekraft på andre områder? For eksempel, når priserne på byggematerialer brager i vejret og gør byggeprojekterne dyrere?

Finansministeriet har beregnet, at hvis danskerne skal bevare købekraften med det aktuelle inflationsniveau på lidt over 5 pct., så skal man kan give en almindelig familie 20.000 kr. ekstra i disponibel indkomst ved at sænke skatten. Hvis man mindsker bundskatten med 3,3 procentpoint, vil det koste staten 30,3 mia. kr. Hvis man i stedet øger bundfradraget med 26.700 kr. vil det koste statskassen 38 mia. kr.

Set i det perspektiv er varmechecken, som samlet koster staten 2 mia. kr. og hjælper til i 419.000 husstande, jo en dråbe i havet.

Men, lad det blive ved det.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109