23948sdkhjf

Buchs brandvarme borde bliver banket afsted

Siden landets TV-seere i februar stiftede bekendtskab med Ildbordet, er der blevet løbet stærkt på fabrikken i sydjyske Vejen. 

Det skriver JydskeVestkysten.

Det var altså ikke bare serieinvestor og DR-løve Jesper Buch, der faldt for det unge iværksætterpar Malthe Büttner og Sofie Schwartz og deres borde med ild i, men også en hel del danskere, der siden har lagt bestilling.

Fabrikken, der i sommer beskæftigede fem mand, tæller nu en stab på tyve, og i dag kan kan virksomheden fremstille 12 betonborde om dagen. Det tal skulle dog gerne vokse markant, og målet er at fremstille 3000 brændende borde næste år.

– Vi går terrasse-sæsonen i møde, og vi ved ikke, hvad der var sket uden Løvens Hule, men under alle omstændigheder har vi travlt. Lige nu leverer vi kun til Danmark, og hvis vi skal se fem år frem, så er forventningen, at vi sender borde ud i hele verden. Vi er for eksempel blevet kontaktet fra Dubai af folk, der vil købe containerfulde af vores borde. At have en kæmpe efterspørgsel er en fed situation at stå i, siger teknisk chef Michael Skov Andersen til JydskeVestkysten.


Ildbordet sælger borde med ild i. Bordene er udført i glasfiberarmeret beton, mens ilden kører på gas.
Foto: Ildbordet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093