23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn-direktør skifter møbler ud med typehuse

HusCompagniet opruster indenfor ledelse og produktion, som skal være med til at understøtte virksomhedens strategiske indsats indenfor blandt andet bæredygtighed og digitalisering.

Fra sommeren 2022 bliver Lars Hansen ny group chief operating officer, COO. Han bliver dermed en ledende kraft i HusCompagniets mål om at gøre højteknologisk fabriksproduktion til en kernedel af forretningen.

-  Med sin erfaring og sine resultater kommer Lars med en viden, som går helt i tråd med den rejse, vi i HusCompagniet er på, og den strategi, vi har lagt. Jeg er ikke i tvivl om, at Lars er den rigtige til at styrke udviklingen af HusCompagniet, siger Martin Ravn-Nielsen, adm. direktør i HusCompagniet.

Den opgave ser Lars Hansen frem til at tage hul på.

- HusCompagniet er en spændende virksomhed, der allerede har bevist sig som ambitiøs inden for de dagsordener, som både interesserer mig, og som jeg har arbejdet intensivt med igennem min karriere. Der står mange muligheder foran os, siger han.

Lars Hansen kommer fra en stilling som COO i Carl Hansen & Søn, hvor han gennem de seneste fem år har haft ansvaret for markante produktionsudvidelser på møbelfabrikantens fabrik i Gelsted på Fyn. Han har haft fokus på at kvalitetssikre produktionen i stor volumen og har samtidig fået kendskab til at arbejde med en bæredygtig produktion, der både minimerer materialespild og optimerer genanvendelsesmuligheder. Det er netop erfaringer indenfor bæredygtighed, som han også skal sætte i spil i rollen som Group COO hos HusCompagniet.

Derudover vil Lars Hansen få en vigtig opgave i at arbejde med at styrke HusCompagniets supply chains og skabe synergier mellem den svenske fabriksproduktion, VårgårdaHus og HusCompagniets nye fabrik i Esbjerg.

Lars Hansen starter som Group COO i HusCompagniet 10. august 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109