23948sdkhjf

Nok er nok: Vil fjerne noget af bøvlet

En vildt voksende jungle af regler, love, bestemmelser og krav er en klods om benet på dansk erhvervsliv. Derfor drøfter Dansk Industri og foreløbig 13 danske kommuner nu mulighederne for et nyt forsøg med frikommuner, hvor kommunerne får frihed til at beskære de værste statslige og kommunale administrative byrder, unødvendigt bøvlede regler og lange sagsbehandlingstider, som erhvervslivet oplever i dagligdagen.

- Selvfølgelig skal det ikke være det rene vilde vesten og afskaffelse af nødvendig lovgivning. Det handler om at forenkle lovgivningen og fjerne unødige byrder for virksomhederne de steder, hvor det kan lade sig gøre, siger vicedirektør og smv-chef Kim Haggren, DI.

- Det går den forkerte vej med bekæmpelsen af bureaukrati, som dræner virksomhederne for kræfter. Og statsministeren har i sin nytårstale erkendt, at der skal sættes ind for at begrænse mængden af ny lovgivning. Vi opfordrer derfor regeringen til at sige ja til et frikommuneforsøg på erhvervsområdet, hvor den enkelte kommune slippes fri til at fjerne bare noget af bøvlet, siger Kim Haggren.

- Et godt sted at starte kunne være byggesagsbehandlingen, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på tværs af kommuner er steget i perioden 2017 til 2021 fra 36 dage til 63 dage. Det skyldes, at bygningsreglementet er meget komplekst og omfattende, selv når det blot gælder simple udvidelser af eksister De 13 kommuner, som Dansk Industri drøfter mulighederne i et nyt frikommuneforsøg på erhvervsområdet er: Varde, Gribskov, Køge, Nordfyns, Tønder, Hedensted, Høje Taastrup, Horsens, Hvidovre, Solrød, Kerteminde, Esbjerg og Ringkøbing-Skjern.ende bygninger, siger Kim Haggren.

Her skal der sættes ind

DI nævner tre helt konkrete områder, hvor kommunerne kunne sætte ind i et frikommuneforsøg

  • Byggesagsbehandling - sagsbehandlingstiderne er steget på tværs af hele landet og det er meget komplekst og omfangsrigt for virksomhederne.
  • Sygedagpenge - refusion er bøvlet, og det er svært at få en god dialog med kommunerne.
  • Klimatilpasning på tværs af kommuner - mange forskellige regelsæt, som ikke spiller sammen og problemstillinger som kommunerne ikke må løfte, som det ser ud i dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078