23948sdkhjf

Vær opmærksom på brandkrav, når du monterer lister og plader, mester !

For at opnå bedre akustik og/eller for at opnå et særligt arkitektonisk udtryk kan aptering - i form af lister eller plader af træ uden på lydabsorbenter - monteres på både vægge og i lofter i bygninger. Det er dog vigtigt at kunne dokumentere apteringernes brandtekniske egenskaber, og derfor er det ofte nødvendigt at udføre brandprøvning af den konkrete kombination af produkter

Forkerte valg af materialer kan betyde, at en bygning, som man forventede var sikker, i tilfælde af brand viser sig at være en brandfælde. Indvendige overflader i bygninger har meget stor indflydelse på brandsikkerheden, hvis uheldet skulle være ude, fordi deres bidrag til brandens udvikling, røgudvikling og produktion af brændende dråber kan være altafgørende for personsikkerheden. Er aptering – dvs. lister eller plader af træ uden på lydabsorbenter – monteret indenfor, er det derfor afgørende vigtigt at være helt på det rene med netop denne apterings og de bagvedliggende materialers reaktion på brand.

- Aptering monteres uden på en færdig afsluttet væg, typisk en betonvæg, en pudset væg eller en gipsplade. For materialer, som anvendes til aptering, stilles der kun krav til egenskaberne vedr. hvordan og hvor hurtigt materialet bidrager til en brand. Brandbeskyttelseskravet skal være opfyldt af den bagvedliggende bygningsdel, og måden, som apteringens brandtekniske egenskaber er dokumenteret på, afgør, hvilken brandklasse en bygning skal indplaceres i, siger Anders Bach Vestergaard, master i Brandsikkerhed, bygningskonstruktør i Rambøll og forfatter til erfaringsbladet ”Aptering på indvendige overflader – brandforhold”, der er udgivet af Fonden Byg-Erfa.

Han henviser til erfaringsbladet for en uddybning af dette i forhold til forskellige typer byggevarer og understreger:

- Bygninger med aptering af lagdelte byggevarer er placeret i brandklasse 3 eller 4, medmindre hvert lag er brandprøvet. Ved udformningen af et byggeri, skal der tages stilling til, hvilke brandkrav de indvendige vægge og lofter skal opfylde. Brandkrav vil typisk fremgå af den brandtekniske dokumentation til en bygningsdelsbeskrivelse eller være beskrevet på en tegning.

Brandprøvning af den aktuelle konfiguration

Ved projekteringen og udførelsen af et givet byggeri skal der vælges byggematerialer og byggevarer, som opfylder det stillede brandkrav, men det kan være vanskeligt ved aptering, da det ikke er beskrevet, hvordan det skal bygges, men kun hvilke funktionskrav, der skal imødekommes.

- Der er ofte kun opgivet ét krav til en given klassifikation formuleret med bogstaver og tal, f.eks. K1 10 / D-s2,d2, som skal omsættes til konkrete men forskellige byggematerialer og byggevarer. Både rådgiverne og de udførende skal derfor være opmærksomme på, at udformning af en unik apteringsløsning betyder, at apteringen sandsynligvis ikke har dokumenterede brandtekniske egenskaber, forklarer Anders Bach Vestergaard.

- Som en del af designprocessen er det derfor nødvendigt at dokumentere de brandtekniske egenskaber, hvilket typisk omfatter brandprøvning, hvis apteringsløsningen helt eller delvist består af brandbare materialer, siger han og henviser til erfaringsbladet for en uddybelse af dette – for hvis apteringen er profileret eller ændret på anden måde, end hvad der fremgår af brandprøvning eller kommissionsbeslutninger, er det nødvendigt at foretage brandprøvning af den aktuelle konfiguration.

Læs meget mere...

- om reaktion på brand, forudsætninger for klassifikation og eksempel herpå, aptering på færdige bygningsdele og eksempel herpå, bygningsdel med aptering på indvendig overflade, aptering af træ, brandimprægneret træ, ikke-brandbare byggevarer, lydregulerende plader og meget mere i erfaringsbladet ’Aptering på indvendige overflader – brandforhold’ (ID-nr. (42) 21 11 23) her: https://byg-erfa.dk/aptering_paa_indvendige_overflader_brandforhold

Fonden BYG-ERFA

BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.

Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157