23948sdkhjf

Første el-SUV fra Polestar

Produktionen af bilen forventes at gå i gang i starten af 2023. Polestar 3 vil blive produceret i USA og Kina

Polestar, den svenske producent af elektriske performance-biler, meddeler i en pressemeddelelse, at deres næste bil - Polestar 3 -, der er en elektrisk performance-SUV, får verdenspremiere i oktober 2022. Polestar 3 er den første SUV fra Polestar.

Lanceringen af bilen markerer Polestars indtræden i et af de hurtigst voksende og mest rentable segmenter i bilindustrien, særligt i USA.

Polestar 3 vil på sigt tilbyde en autopilot-funktion til motorvejskørsel ved hjælp af LiDAR-censors fra Luminar samt centraliseret computerkraft fra NVIDIA. Polestar 3 vil ved lanceringen komme med en dual-motor drivlinje og et stort batteri, og med en planlagt rækkevidde på op til 600 km (WLTP).

Kunder kan forvente at bestille en Polestar 3 på lanceringsdagen, og produktionen af bilen forventes at gå i gang i starten af 2023. Polestar 3 vil blive produceret i USA og Kina.

Polestar planlægger at lancere en ny bil hvert år i de næste tre år, og Polestar 3 er den første i rækken. Polestars målsætning er at øge deres tilstedeværelse til mindst 30 globale markeder inden udgangen af 2023. Dette understøtter samtidig Polestars planer om at tidoble væksten globalt fra ca. 29.000 biler i 2021 til ca. 290.000 biler ved udgangen af 2025.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093