23948sdkhjf

Hovedstadsentreprenør går konkurs: Egen konkursbegæring var desværre den eneste forsvarlige mulighed

- Egen konkursbegæring var desværre den eneste forsvarlige mulighed.

Sådan indleder entreprenørvirksomheden Arentfeld A/S  en pressemeddelelse om, at firmaet er gået konkurs.

- Efter en række intense måneder, hvor likviditeten har været trængt, har vi desværre måttet indse, at fortsat drift ikke længere er mulig. Corona situationen og konsekvenserne heraf samt et større fejlslået projekt, og i sidste ende en væsentlig udebleven betaling fra en bygherre, gjorde udslaget, udtaler den tidligere bestyrelse i entreprenørfirmaet Arentfeld A/S i pressemeddelelsen om den tunge beslutning.

Den tidligere ledelse beretter om 2021, som værende et særdeles udfordrende år, primært grundet covid19-relaterede udfordringer med ekstraordinært højt sygefravær, leveringsforsinkelser og ikke mindst prisstigninger.

Dette har ikke alene betydet en presset likviditet, men ifølge den tidligere ledelse også en hverdag, hvor samarbejde og dialog på projekterne kun har vist sig at blive vanskeligere i takt med, at branchens udfordringer er blevet større de seneste måneder.

- Arentfeld A/S blev sat i verden med et ønske om, at bidrage til branchen med en ny kultur. En kultur hvor menneskelig bæredygtighed skulle være omdrejningspunktet og samarbejde og dialog ville trumfe ego. Desværre er oplevelsen, at de værdier ikke har vist sig at være fremherskende hos alle i branchen, skriver den tidligere ledelse.

- Til det skal retfærdigvis også siges, at vi hos enkelte af vores samarbejdspartnere har mødt ualmindelig velvilje og storsind de seneste svære måneder, hvilket i den grad har styrket vores tro på, at bæredygtige projekter starter med mennesker. Og de samarbejdsrelationer går ikke i glemmebogen, lyder det også.

Virksomheden har eksisteret siden juni 2019. I lyset af de økonomiske udfordringer som 2021 bragte med sig, indtrådte i marts 2022 en ny adm. direktør med det formål at sikre øget fokus på økonomistyring og likviditet.

- Organisationsændringen var det helt rigtige, men desværre ikke rettidig nok til at det kunne redde virksomheden, udtaler den tidligere bestyrelse.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154