23948sdkhjf

Rart i varmen: Tagdækkere skifter bukserne ud med kilt - og det giver luft til...

Det sjællandske tagfirma Scankon Byg har taget et utraditionelt middel i brug, når sommervarmen og et skoldhedt tag gør det lidt for lunt omkring ”løgene”

Mænd i kilt er blevet det nye sort. I hvert fald hvis man spørger tagfirmaet Scankon Byg i Næstved, der har speciale i renovering og etablering af tage. Arbejdskilten er nemlig, i følge en pressemeddelelse, blevet en fuldgod erstatning for de arbejdsbukser, som virksomhedens medarbejdere tidligere brugte – og som ofte kan være lidt begrænsende i de mange skrævende arbejdsstillinger, som en tagdækker kun kender alt for godt til.

- Nu har vi brugt arbejdskilt i halvandet år, og selvom vores medarbejdere lige skulle vænne sig til det, er der ikke nogen, der i dag ønsker at gå tilbage til almindelige arbejdsbukser. Om vinteren tager vi bare varme tights på under kilten, og hvis du spørger mig, vil jeg opfordre alle håndværkere til at prøve at gå med kilt. Det er ganske enkelt super behageligt – især om sommeren, når tagene er glohede, siger stifter af virksomheden Nikolej Skakon, der stiftede Skancon Byg sammen med sin tidligere kollega Nicklas Crone for knap fire år siden.

Skrævende benstilling.

Ud over en mere behagelig ”løgtemperatur” har kilten, der er produceret af svenske Blåkläder, også den fordel, at den understøtter tagdækkernes konstant.

- Vi står jo næsten hele tiden på et skråt tag, og derfor var det snarere reglen end undtagelsen, at vores folk sled deres tømrerbukser op i skridtet. Det kunne vi selvfølgelig hurtigt mærke på budgettet. Nu har vi brugt Blåkläders arbejdskilte i mere end halvandet år, og ingen af dem er gået i stykker endnu, siger Nikolej Skakon.

Findes også til damer

I begyndelsen var brugen af arbejdskilt i Scankon Byg tænkt lidt som en gimmick, og reaktionen fra kunderne var da heller ikke til at tage fejl af. Nu er det blevet en del af Scankon Bygs image udadtil, og selv de mest indædte modstandere af kilten blandt medarbejderne har måttet indrømme, at de med flere længder slår en almindelig tømrerbuks.

- Bevægeligheden er uovertruffen, temperaturen er mere behagelig, og den er super fleksibel på alle mulige måder. Der er ingen chance for, at vi kommer til at smide den igen – bogstavelig talt, griner Nikolej Skakon.

Arbejdskilten fra Blåkläder er udstyret med et væld af lommer både for og bag, og kilte har været brugt som arbejdsbeklædning i århundreder. Kiltene, der er vævet i Oeko-Tex 100-certificeret bomulds-twill, findes også til damer i en denim-stretch-udgave med de samme funktioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063