23948sdkhjf

Overskuddet daler 90 mio. kr. - et projekt koster entreprenørfirma stort

CG Jensens 2021 er mærket af en enkelt sag med en stor nedskrivning, lyder det i en pressemeddelelse om entreprenørselskabets seneste regnskab.

– Desværre har et enkelt af vores projekter været ramt af et større tab, som påvirker CG Jensens regnskab negativt. Det er vi naturligvis ærgerlige over. Vi har identi­ficeret og håndteret problemstillingerne og vi glæder os over, at vi kan mærke effekt af vores tiltag, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen, i meddelelsen.

På bundlinjen banker det fejlkalkulerede projekt overskuddet før skat ned fra 106 mio. kr. i 2020 til 16 mio. sidste år, viser 2021-årsrapporten. 

Michael S. Larsen peger også på medarbejdernes håndtering af de svære arbejdsbetingelser sidste år:

–Jeg er stolt af, at vores divisioner generelt er lykkes med at styre rigtig fornuftigt igennem et 2021-kølvand med prisstigninger, leveringsvanskeligheder og mangel på arbejdskraft.

Strategien er tilpasset udfordringerne

CG Jensen er dog gået ind i 2022 med en fornuftig ordrebog – og i første kvartal har man allerede realiseret en solid ordretilgang, lyder det.

– Branchen er fortsat udfordret af blandt andet prisstigninger og leveringsvanskeligheder – og ikke mindst usikkerheden omkring de konsekvenser, krigen i Ukraine kan give. På den baggrund ser vi, at 2022 også kan blive udfordrende, siger Michael S. Larsen.

– Vi har dog identificeret de udfordringer, vi kigger ind i - og har tilpasset strategien i henhold hertil. Ordre-pipelinen ser desuden stærk ud, og vi har en god dialog med vores kunder og samarbejdspartnere, uddyber den adm. direktør.

Læs mere om CG Jensens 2021 på Licitationen: Et fejlkalkuleret projekt æder CG Jensens overskud

CG Jensen A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1.599,4 1.627,5 1.455,1
Bruttofortjeneste 82,4 170,6 131,6
Primært resultat 1,8 98,1 59,5
Resultat før skat 16,8 106,7 65,5
Årets resultat 12,9 83,2 51,0
Egenkapital 274,2 281,3 253,1
Antal ansatte 586 566 551
Kilde: CVR

Flere bundlinjer

Entreprenørfirmaet har ikke kun haft fokus på den økonomiske bundlinje – også arbejdet med den grønne og sociale bundlinje har fyldt meget i 2021.

CG Jensen har blandt andet været med til at stifte foreningen Byggeriets Diversitetsdag, hvor man sammen med Arkil, Ambercon, STARK, Hilti Danmark og foreningen Divérs arbejder for at sikre en højere grad af diversitet i byggebranchen.

– Jeg glæder mig over, at vi i CG Jensen fortsat har haft overskud til uanfægtet at arbejde videre med vores grønne omstilling, en højere grad af diversitet i vores medarbejderstab samt uddannelse af næste generation af hånd­værkere og byggestyrere. Dét er – i min bog – også rettidig omhu, siger Michael S. Larsen.

Handlingspunkterne tæller blandt andet arbejdet for at blive klimaneutral i 2029 – og gennem en lang række tiltag forventer selskabet at kunne reducere sit CO2-aftryk med 90 pct. allerede i 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406