23948sdkhjf

Fylder mere og mere - dørfirma opruster i servicedelen

Hos Door System vokser aktiviteterne på serviceområdet - montage af nye døre og porte samt service på eksisterende dørløsninger - så serviceafdelingen bliver en stadig større og vigtigere del af forretningen.

Til at fungere som koordinator og bindeled mellem salg, PTA, produktionen og kunderne har firmaet derfor ansat Søren Vedsted som projekt- og montagekoordinator. Han skal klargøre og planlægge montageopgaverne, herunder varetage kommunikationen med kunderne, og sørge for at alt er klar på pladsen. Det skriver Door System i en pressemeddelelse.

Med ansættelsen af Søren Vedsted har Door Systems danske serviceafdeling nu 18 medarbejdere med 14 kørende montører, teknisk supervisor Kurt Larsson, service- og montagechef Brian Ankjær Jakobsen, servicekoordinator Susanne S. Jørgensen samt den nytilkomne projekt- og montagekoordinator.

Et eksempel på fremgangen er, at mange virksomheder vælger at tegne en serviceaftale med dørfimaet.

– Vi gør meget ud af, at det meste kan løses på stedet af kundens egne folk. Som eksempel kan nævnes vores nye portstyring, hvor vi hurtigt kan hjælpe kunden videre over telefonen, blandt andet takket være de farvede kabler og displayet, fortæller service- og montagechef Brian A. Jakobsen i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125