23948sdkhjf

Dagbøder i millionklassen knækker sønderjysk byggefirma

”Grundet stigende priser, forsinkede projekter og lange leveringstider på byggematerialer - er vi desværre gået konkurs”.

Den besked møder besøgende på sønderjyske Søgård Byg A/S’ hjemmeside.

Direktør og ejer af Søgård Byg, Kjeld Hansen, uddyber baggrunden for den negative udvikling overfor JydskeVestkysten.

– De byggerier, som vi har givet tilbud på sidste år, og som vi udfører i år, der er priserne blevet alt for dyre. Så de projekter tjener vi ingen penge på, forklarer Kjeld Hansen til avisen.

Konkursen kommer efter et par år, hvor der ellers har været overskud i byggefirmaet. 285.000 kr. før skat i 2021 og 525.000 kr. året før.

Men store dagbøder på to forsinkede projekter – begge steder forårsaget af forsinket leverance af byggematerialer – har nu væltet læsset, fortæller Kjed Hansen. Dagbøderne løber ifølge JydskeVestkysten op i flere millioner.

Interesse i en overtagelse

JydskeVestkysten har også været i kontakt med kurator, advokat Jan Bruun Jørgensen. Han melder om interesse, herunder om mulig overtagelse af hele konkursboet. Søgård Bygs 45 ansatte er derfor hjemsendt, indtil der kommer en endelig afklaring.

Firmaet nær Aabenraa blev ifølge Statstidende taget under konkursbehandling af Skifteretten i Sønderborg den 4. juli efter en begæring den 1. i måneden.

Samme dag, som konkursbegæringen landede hos Skifteretten, blev navnet Søgård Byg A/S ændret til SGB 2022 A/S, fremgår det af Det Centrale Virksomhedsregister – CVR.

SGB 2022 A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 22,8 24,1 21,1
Primært resultat 0,256 0,559 0,599
Resultat før skat 0,285 0,524 0,497
Årets resultat 0,224 0,405 0,383
Egenkapital 2,393 2,169 2,164
Antal ansatte 48 54 52
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109