23948sdkhjf

STB-konkurs tager forbundne selskaber med i faldet

Som følge af junis konkurser hos STB Byg og det koncernforbundne STB Håndværk er koncernens ejendoms- samt holdingselskab nu også under konkursbehandling.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Til avisen oplyser advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt, der er udpeget som kurator, at konkurserne i de to koncernforbundne selskaber, STB Byg Holding ApS og STB Byg Domicil ApS, sker som en naturlig konsekvens af konkursen i driftsselskabet, og at der i de to selskaber er tilgodehavender til koncernforbundne selskaber.

Det betyder blandt andet, at domicilet på Gammelmarksvej i Vejle, som STB Byg selv opførte i 2018, nu skal sættes til salg. Og ifølge kurator kan det være godt nyt for de kreditorer, der er kommet i klemme oven på STB’s konkurs.

– Vi skal have helt styr på mellemregningerne. STB Byg har et stort tilgodehavende i STB Byg Domicil, så hvis bygningen sælges med et godt provenu, så vil det helt sikkert komme kreditorerne til gode i sidste ende, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt til avisen.

Licitationen – Byggeriets Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan flere både offentlige og private bygherrer i kølvandet på konkursen har meldt om sager til mange millioner mod Vejle-firmaet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125