23948sdkhjf

Lavtgående knuser rydder op i skovbunden

Mindre og tungere, men stærkere, er nok ordene, der kendetegner en ny, fjernstyret knuser fra italienske FAE. De danske indtryk er gode

Det kræver sin skovmand at erkende, at der måske alligevel er en bedre løsning end den, man netop har valgt. At der er en række fordele ved en anden maskine i forhold til den, man har købt. Det fortæller Specialmaskiner om i en pressemeddelelse.

- Den er mindre og tungere, men kan mere, siger erfaren skovmand om ny fjernstyret, bæltegående knuser fra italienske FAE

Skoventreprenør Rolf Willemoes kan trøste sig med, at han ikke havde mulighed for at kende den anden maskine, da han købte sin nye fjernstyrede bælte-knuser til oprydning i skovbunden. Italienske FAE har først nu lanceret RCU-55, som den nye grovæder hedder. Så i stedet for at ærgre sig, vælger han at glæde sig over at have gjort et nyt bekendtskab.

- Jeg er positivt overrasket. Der er flere ting der er bedre på FAE-knuseren, end på min egen maskine. Ikke mindst er den hydraulisk. PTO eller hydraulik er lidt af en religion for mange. Foretrækker man blondiner eller brunetter? Der er nok mere træk ved mekanisk træk, men det forplanter sig til gengæld ind i motoren, og man mener jo, at drivlinjen holder bedre på hydrauliske træk, siger Rolf Willemoes.

Klar til test

Han ejer virksomheden Brdr. Willemoes Skovservice sammen med sin bror, Bjørn Willemoes. De startede det fælles firma i 2005 og har begge årelang erfaring inden for skovbrug.

Adressen er i Ikast i det midtjyske, men Brdr. Willemoes Skovservice opererer over hele landet, hvor der nu er opgaver at løse i skoven. Også i Baldersbæk Plantage ved Hovborg i Sydjylland, hvor Rolf Willemoes takkede ja til et tilbud fra direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig hos Special Maskiner A/S om at teste den nye italiener af for at se, om den kunne mere eller mindre end maskinen derhjemme.

- Jeg er overbevist om, at der er mere holdbarhed i FAE RCU-55 end i min tilsvarende knuser af et andet mærke. Maskinen skal jo på hårdt arbejde, og i FAE-knuseren skal nogle pumper trække hydraulikken. Jeg er sikker på, at de holder fint, hvis man sørger for at servicere dem ordentligt. Og så holder motoren nok bedre i den hydrauliske FAE, vurderer Rolf Willemoes.

Jeg kunne i øvrigt mærke, at den er væsentligt stærkere i bælterne, end jeg er vant til. Hydraulik-driften er stærk nok til at dreje maskinen 90 grader i tomgang Rolf Willemoes, skoventreprenør

Op på traileren

Han kom ud at manøvrere med en maskine, der er 500 kg tungere og har 20 hestekræfter færre, end han er vant til. FAE RCU-55 vejer tre tons, og dermed skal knuserhovedet op på lastbilen, før maskinen kører op på traileren. Så holder den til gengæld alle regler og vedtægter på en standardtrailer.

Dermed er der ikke den store forskel på, hvordan Rolf Willemoes og hans folk tackler den maskine, som firmaet selv har i dag. Den vejer ganske vist mindre end FAE-knuseren og kan godt snige sig under de 3500 kg. Men der skal som regel ekstra grej med ud til opgaverne, og for ikke at komme på kant med marginalerne og færdselspolitiet, køres bælteknuseren op på traileren, mens flishugger og andet materiel sættes op på lastbil-ladet.

Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078