23948sdkhjf

Ingen redning: Adsbøll Entreprise opsiger alle efter konkurs

To uger efter konkursen i Adsbøll Entreprise står det klart, at selskabet hverken helt eller delvist fortsætter under nyt ejerskab. Derfor er de 47 ansatte i entreprenørvirksomheden fra Kolding opsagt.

Det fortæller advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra Bech-Bruun, der sammen med Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater udgør kuratellet på konkursbehandlingen, til Viborg Stifts Folkeblad.

Adsbøll Entreprise indgav konkursbegæringen den 11. juli. På daværende tidspunkt arbejdede entreprenørselskabet ifølge kurator på 12-14 igangværende entrepriser, og håbet var, at en del af de velkørende projekter kunne overdrages til anden side.

Og ifølge Anders Hoffmann Kønigsfeldt er fortsat forhandlinger om flere af de igangværende entrepriser.

Adsbøll Entreprise kom ud af 2021 med et resultat før skat på 10,2 mio. kr. og en egenkapital på 53 mio. kr.

Holdingselskab også konkurs

I kølvandet på Adsbøll Entreprises konkurs er holdingselskabet bag, Adsbøll Holding, også erklæret konkurs. Forklaringen er ifølge Viborg Stifts Folkeblad, at kassen er tom, idet holdingselskabet hæfter for datterselskabet.

Ud over konkursramte Adsbøll Entreprise hørte også firmaerne Adsbøll Service A/S, Adsbøll Renovering A/S, Adsbøll Ejendomme Aps og Bega Invest Aps under holdingselskabet. Disse selskabet kan muligvis fortsætte trods konkursen i Adsbøll Holding, forklarer kurator Henrik Steen Jensen:

- Forhåbentlig har det ingen betydning for de andre datterselskaber. Vi har lavet en forhåndsvurdering af det, og det er ingen garanti for det, men vi tror på, at de kan køre videre. Ellers ville bestyrelsen jo også have lavet en konkursbegæring på dem, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Adsbøll Entreprise
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.362