23948sdkhjf

Halbygger udvider for Harald Nyborg

Den familieejede Harald Nyborg-koncern har gang i butikken. Så meget, at de har valgt at udvide deres lagerhal i Odense med to ekstra lagerhaller på samlet 4000 kvm.

Men de er gået utraditionelt til værks.

Varehuskæden valgte norskejede Hallgruppen, som har dansk hovedkontor i Stege på Møn, til at stå i spidsen for konstruktionen af de nye teltlagerhaller. Lagerhaller, der er bygget med teltdug og stålramme, frem for mursten - og som stod klar få uger efter.

Hallgruppen er på få år blevet en international spiller med en omsætning på mere end 568 mio. kr. I 2021 vandt firmaet “hurtig lager”-udbuddet hos Harald Nyborg.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel på alt fra arbejdstelte og lagerhaller, som dem vi har bygget for Harald Nyborg. Det tyder på, at det danske marked for alvor også er ved at få øjnene op for, hvad teltkonstruktioner kan, vurderer Kim Jansdorf, direktør for Hallgruppen i Danmark.

– Teltlagerhallerne i Odense vil fungere permanent -fuldstændigt som var den bygget med beton og mursten, tilføjer direktøren.

Ud over telthaller og lignende telte sælger Hallgruppen blandt andet også lager- og kontorbygninger. Firmaet har 110 medarbejdere og 13 afdelinger i Norge, Sverige, Danmark, Baltikum og Tyskland.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094