23948sdkhjf

Danmark sender på ny gravemaskiner til Ukraine

Entreprenørmaskinerne sendes afsted på opfordring fra den ukrainske regering

Danmark har allerede leveret 36 entreprenørmaskiner til Ukraine, som Licitationen - Byggeriets Dagblad omtalte i maj.  Nu sendes yderligere omkring 50 maskiner afsted i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, Dansk Industri og en række fonde. Entreprenørmaskinerne er brugte og omfatter alt lige fra store gravemaskiner, lastbiler og trailere til tungt udstyr.

-  Ukrainske byer er i store områder jævnet med jorden, så vi er i DI meget glade for allerede nu, mens krigen stadig raser, at kunne hjælpe med den langvarige genopbyggelse, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, i en pressemeddelelse.

Efterspurgt af Ukraine

Nogle af maskinerne kommer efter planen ned til netop havnebyen Mykolaiv, hvor Danmark har en ledende rolle i genopbygningen, efter byen har været udsat for omfattende bombardementer. 

- Jeg er stolt over, at vi nu sammen med DI, danske virksomheder og fonde kan intensivere hjælpen, som den ukrainske regering har efterspurgt, så mange ukrainere kan få deres hjem tilbage, siger erhvervsminister Simon Kollerup, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meddelelsen.

Det er den ukrainske regering, som har efterspurgt de specifikke maskiner, og de første 15 maskiner af den ny sending er sendt afsted i denne uge.

Donationen sker i et offentlig-privat samarbejde mellem staten, DI og med bidrag fra en række private fonde, herunder bl.a. Novo Nordisk Fonden, Poul Due Jensens Fond og Lego Fonden. Erhvervsstyrelsen står for den praktiske udførelse ift. indkøb af maskiner og koordinering med myndigheder i Ukraine, mens Beredskabsstyrelsen bistår med koordinering af transport til Lviv i Ukraine.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.205