23948sdkhjf

Samarbejdspartners certificering åbner døre for flisefirma: ”Det giver os en enorm konkurrencefordel”

Den italienske flisekoncern Iris Ceramica Group, har fået bæredygtighedscertificeringen Cradle-to-Cradle Silver

Krav om bæredygtighed siler ned gennem forsyningskæderne i byggeriet i disse år godt hjulpet på vej af nye livscyklusanalyser samt loftet over CO2-udledninger for nybyggerier.

Derfor vækker det glæde hos en af landets største fliseleverandører, Mosiakhjørnet, at en af deres største leverandører, den italienske flisekoncern Iris Ceramica Group, har fået bæredygtighedscertificeringen Cradle-to-Cradle Silver.

Det skriver fliseleverandøren i en pressemeddelelse.

- Der er generelt stor efterspørgsel på dokumentation af byggematerialers miljøhensyn, og den dokumentation kan Cradle to Cradle-certificeringen til fulde levere. Så det kommer stensikkert til at åbne nye markeder for os, da certificeringen er blandt de mest troværdige inden for bæredygtighed, lyder det fra adm. direktør hos Mosaikhjørnet, Tanja Foged, i pressemeddelelsen.

- Det giver eksempelvis et stort udvalg af vores produkter ekstra point i flere byggecertificeringsordninger herunder DGNB-ordningen, som nok er den mest anvendte herhjemme i Danmark. Så det giver os en enorm konkurrencefordel især ved byggerier inden for den frivillige bæredygtighedsklasse, og vi forventer, at endnu flere arkitekter, entreprenører og bygherrer fremadrettet vil kigge vores vej, fortæller Tanja Foged.

Vil fange arkitekterne med fælles om showroom

Udover at producere en god del af Mosaikhjørnets fliseudvalg står Iris Ceramica Group sammen med den danske fliseleverandør også bag showroomet Surface Design Studio centralt København. Showroomet slog dørene op for et år siden og har ifølge Tanja Foged fået en god start:

- På trods af coronapandemien og de dertilhørende restriktioner er Surface Design Studio kommet godt fra land med det forventede antal besøgende. Udover at tiltrække besøgende har showroomet også til formål at synliggøre os og Iris Ceramica Group over for en af vores vigtigste målgrupper – nemlig arkitekterne.

Cradle-to-Cradle certifikatet stiller krav til virksomhedens fokus på sundhed, cirkulær økonomi, klima, miljø og social retfærdighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109