23948sdkhjf

Snedkernes Efterårsudstilling rykker på fabrik

Hører unik møbelkunst til på en fabrik? Ja, lyder svaret fra Snedkernes Efterårsudstilling, der til oktober slår dørene op for årets SE-udstilling i Fabrikken for Kunst og Designs 1000 kvm store vaskehal. Her var lyden af maskiner engang øredøvende, og i årets udstilling er alle projekter skabt over netop temaet ‘Fabrik’.

– Som en forening bestående af møbelproducenter og -designere tager vi hele tiden stilling til, hvordan vores møbler skal fremstilles, det er et af de vigtigste elementer i udviklingen af nye møbler. Og her er ordet fabrik, både i sin klassiske måde at forstå ordet på som et sted, hvor der massefremstilles, og i sin latinske oprindelse, med udgangspunkt i håndværk, et spændende tema at udvikle eksperimenterende møbler over, siger formand for Snedkernes Efterårsudstilling Claus Bjerre i en pressemeddelelse.

– Her er der både mulighed for at lade sig inspirere af selve begrebet en fabrik og at undersøge, på hvilken måde det giver mening at fremstille møbler i dag, lyder det videre fra formanden.

Et magisk sted

Det er således oplagt, at Snedkernes Efterårsudstilling i år flytter ind på Fabrikken for Kunst og Design, som i anledning af udstillingen fuldstændig forvandles til en fabrik, hvor hvert værk indordnes under den helhed, der på fabrikken udgøres af transportbåndet.

– En fabrik er et magisk sted, hvor ting bliver til, og for mig er Fabrikken for Kunst og Design i København netop sådan et sted, siger årets udstillingsarkitekt Sara Martinsen, som fortsætter:

– Engang fungerede stedet som vaskecentral for Amager Hospital, men nu huser det kunstnere og designere, der alle propper et utal af ideer gennem maskineriet, fra- og tilvælger, konkretiserer og fremstiller. Det er et rum, der giver plads til processen fra start til slut.

I år vil udstillingens besøgende ifølge udstillingsarkitekten blive inviteret til en rejse langs fabrikkens transportbånd, hvor de udstillede projekter fremvises i et sammenhængende rytmisk forløb.

Man vil i løbet af udstillingsperioden på Fabrikken kunne opleve møbler blive fremstillet af en 3D-printer, se alternative og anderledes knock down-møbler, se fabrikkers træskamler transformeret til skamler af keramik og se møbler inspireret af transportkasser, af sæben fra det gamle vaskeri og af fabrikshallers stål, rullebånd og neonlys.

Årets udstilling løber af stablen i perioden 8. oktober til 4. november.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11