23948sdkhjf

Køkkenproducent lukker fabrikken tre dage om ugen

Hos nordvestjyske Hanstholm Køkken kører maskinerne nu blot fire dage om ugen. I et forsøg på at skrue ned for energiforbruget har man hos køkkenproducenten valgt at komprimere de fabriksansattes 37-timers arbejdsuge.

Det skriver Detail Watch.

Til mediet siger adm. direktør Carsten B. Andersen, at medarbejderne har sagt god for ordningen, der betyder, at ugens første fire arbejdsdage bliver længere, mens fredag bliver en fridag. Dermed kan køkkenproducenten holde fabrikken lukket og energiforbruget nede tre af ugens dage.

– Vi har talt kilowatt de seneste tre uger, og der er helt klart en besparelse. Så kan vi også sænke varmen i fabrikken fredag, lørdag og søndag ned til 16 grader, og det har også en stor virkning. Derudover har vi også sænket temperaturen på kontoret, fortæller Carsten B. Andersen til Detail Watch.

Også hos en af landets største køkkenproducenter, TCM Group, har man skåret ned på produktionstiden. Hvor TCM Group traditionelt har tilpasset kapaciteten på alle tre skiftehold i forbindelse med sæsonudsving, har man i år valgt i stedet at omfordele en del af natholdet, der helt nedlægges, som Mester Tidendes søstermedie, Wood Supply i går kunne fortælle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062