Branchefolk til politikerne: Lad mester være i fred – ryd ud i de administrative byrder
Lige så sikkert som, at man kun dårligt kan skrue skruer i med en hammer, lige så sikkert er det, at begrebet administrative byrder i erhvervslivet bliver hevet ind i valgkampen. Politikerne står nærmest i kø for at få lov til at reducere byrderne og gøre det lettere at drive virksomhed.
Men trods løfterne, så er de administrative byrder fortsat et problem - især i de små og mellemstore virksomheder.
En undersøgelse fra SMVdanmark viser således, at en selvstændig i gennemsnit bruger 3,5 time hver eneste uge på at indrapportere for eksempel moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder. Og det kommer naturligvis ud over, hvad han eller hun skal bruge af tid på at drive forretningen.
Ifølge cheføkonom Martin Kyed, SMVdanmark, svarer det i alt til en ekstraudgift på over 50.000 kr. pr. virksomhed eller 16,5 mia. kr. i alt for alle små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det kan også omskrives til ca. 35.000 ansatte, der arbejder fuldtid udelukkende for at tilfredsstille det offentliges indberetningskrav.
Må tøjledokumentationslysten
Martin Kyed forklarer, at det er svært at skabe et samlet overblik over de administrative byrder.
- Det skyldes ikke mindst, at byrderne kommer fra mange sider. Men det handler om de mange indberetninger og dokumentationskrav, som de små og mellemstore virksomheder bliver stillet overfor. Nogle er branchespecifikke, såsom byggesagsbehandling, miljøgodkendelsessager, hvidvaskrapportering, køresedler for affald, eksport- og importrapportering og mange andre, mens andre er mere generelle. Det gælder for eksempel regnskab, statistikindberetninger samt mange andre emner, herunder arbejdsmiljødokumentation, fraværsstatistik, ligelønsstatistik osv.
Noget er helt nødvendigt. Men ikke alt. Og slet ikke omfanget, når man ser ned i de enkelte områder, understreger Martin Kyed.
- Det er vanvittigt meget tid, en gennemsnitlig virksomhedsejer skal bruge på ting, der ikke har noget med virksomhedens drift at gøre. I snit er det 3,5 time om ugen, der kunne være brugt på at udvikle virksomheden og gøre den stærkere. Især hvis du er nystartet, og kun er dig selv og måske et par ansatte, så er det meget belastende, siger Martin Kyed.
- Er du for eksempel en dygtig tømrer, der vil være din egen chef, så er det altså langt fra din livret at skulle sidde ved et skrivebord om aften og fortælle for eksempel Danmarks Statistik, hvor meget træ, du indkøbte sidste år, påpeger Martin Kyed og tilføjer, at det nødvendigt at tøjle myndighedernes dokumentationslyst via incitamenter.
- Derfor skal det koste det offentlige hver gang man ønsker at få oplysninger ud af virksomhederne. Det vil synliggøre de omkostninger, som man pålægger virksomhederne, siger Martin Kyed.
Virksomhederne skal kompenseres
I Dansk Håndværk er adm. direktør Morten Frihagen også bekymret over myndighedernes glubende appetit på viden om alt mellem himmel og jord
- Og dyngen vokser, fordi det er gratis for det offentlige at kræve mere, understreger Morten Frihagen.
- De små og mellemstore virksomheder bruger tid på at servicere myndighederne, og det skal de ikke gøre gratis. Konkret foreslår vi, at virksomhederne får et automatisk skattefradrag på 500,- kr. for hver tvungen indberetning, de skal foretage. Skal der indberettes én gang om måneden, giver det et årligt fradrag på 6.000 kr. Skal de samme oplysninger indberettes to forskellige steder, er der naturligvis dobbelt fradrag. Kræver det offentlige fire forskellige indberetninger månedligt, betyder det et fradrag på 24.000 kr., forklarer Morten Frihagen.
Han understreger, at hvis virksomheden frivilligt søger om at få kompensation eller andre fordele, så står de selv for arbejdet. Men hvis opgaven består i at levere viden, uden at virksomheden får noget ud af det, skal de kompenseres.
Han håber, at landets virksomhedsejere vil tage forslaget op på møder i valgkampen, så de lokale politikere bliver nødt til at forholde sig til problemet.