Fup og fiduser med fakturaer klæber til byggeriet - sådan gør de det
Trods skærpet overvågning og beløbsgrænser for, hvor mange kontanter entreprenører og håndværksmestre må modtage fra kunderne, så er der stadig mange sorte penge i omløb i netop byggebranchen
Mester Tidendes søsterblad, Licitationen-Byggeriets Dagblad, har på baggrund af en aktindsigt afsløret, at når det kommer til at købe fiktive fakturaer fra organiserede kriminelle, så er det selskaber i bygge- og anlægsbranchen som topper listen – endda med en klar overrepræsentation i forhold til branchens størrelse.
Entreprenører og håndværksmestre bruger fakturafabrikkerne til at købe fiktive fakturaer og får efterfølgende deres bankoverførte penge tilbage i rede kontanter - fratrukket et gebyr til bagmændene. Med fakturaen i hånden kan virksomhederne få momsen tilbage fra Skat og fuske med skatteafregningen. Og med kontanterne i hånden, kan de aflønne medarbejdere sort eller bruge pengene på sig selv.
I en branche, hvor kun få er funktionæransatte og hvor både faglærte og ufaglærte ofte ansættes til en aktuel opgave, er det naturligvis lettere for virksomhederne at gå under radaren. De små virksomheder har endda også mulighed for at fravælge revision. Desværre vil denne mulighed nok bortfalde, hvis Skat fremover skal have bedre mulighed for spænde ben for fakturafabrikkerne og deres kunder – både de store og de små.
Faktura-svindelen klæber til byggeriet og forvrider konkurrenceevnen – så det må naturligvis stoppes med alle midler.
Faktura-svindelen klæber til byggeriet og forvrider konkurrenceevnen – så det må naturligvis stoppes med alle midler Klaus Tøttrup
Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.
