23948sdkhjf

Uden virksomheder ingen arbejdspladser - så derfor skal politikerne passer godt på erhvervslivet!

Her skriver Mester Tidendes chefredaktør om aktuelle emner, som især berører små og mellemstore virksomheder

Når man kigger på alt det, som folketingskandidaterne lover at gøre noget ved i den næste folketingssamling, ja, så ligner den igangværende valgkamp alle andre valgkampe. Der er jo nærmest ingen grænse for, hvor meget mere sygeplejersker, sosu-assistenter og politifolk skal have løn. Det har vi hørt ført. Det gælder også de mange løfter om skattelettelser i både top og bund og for både borgere og virksomheder.

Men, de mange løfter klinger hult i skyggen af de massive økonomiske udfordringer i kølvandet på den stærkt stigende inflation, energikrisen og den blodige krig i Ukraine. For alt andet lige, så kigger vi ind i en fremtid med flere konkurser, øget ledighed og recession. Det får voldsom betydning for økonomien og velfærdssamfundet. Og jo længere det står på, desto værre bliver det.

Derfor bør folketingskandidaterne bruge mere energi på at afbøde konsekvenserne af inflationen og energikrisen. Og her er det i store træk erhvervslivets rammevilkår, som skal tilgodeses. Helt banalt handler det nemlig om at fastholde efterspørgslen på varer og tjenesteydelser. Det er med til at fastholde arbejdspladser og sparke recessionsspøgelset væk.

Inflationen er det straks meget vanskeligere at håndtere. Det vil jo blandt andet kræve, at økonomien for en tid sættes i dvale, så danskerne bruger færre penge. Måske er det kompleksiteten i dette dilemma, som får de fleste folketingskandidater til hellere at ville tale om sygeplejersker og sosu-assistenter end om, hvordan vi afbøder konsekvenserne af inflationen og energikrisen.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095