23948sdkhjf

Vestjysk entreprenør opruster med gammel kending og tidligere JFP-chef

Med ansættelsen af en projektdirektør og en kvalitets- og arbejdsmiljøchef har Midtjysk Albyg oprustet sig til en kommende tid med store udfordringer i byggebranchen.

Det oplyser entreprenørfirmaet med base i vestjyske Aulum mellem Herning og Holstebro i en pressemeddelelse

René Vejsgaard Bertelsen er ansat som projektdirektør. Han er en gammel kending i huset, da han tidligere har været ansat som håndværker og senere tog konstruktøruddannelsen, hvorefter han blev ansat i byggefirmaet som projektleder og -tegner. Efter tre år skiftede René Vejsgaard Bertelse til jobbet som tilbuds- og indkøbschef ved Hph Totalbyg.

Nu er han så tilbage i Midtjysk Albyg i den nye rolle som projektdirektør. Det indebærer den daglige ledelse af alle byggesager, herunder fordeling af sagerne til de enkelte projektledere. Derudover vil han som projektdirektør have ansvaret for koordinering og rekruttering af håndværkere, samt videreudvikling af processer og værktøjer som sikrer en kontinuerlig høj kvalitet for projektledelse og værktøjer.

Chef fra JFP

På cheffronten er Dorte Hartvig Knudsen startet i Midtjysk Albyg som kvalitets- og arbejdsmiljøchef. Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos konkursramte JFP og har mere end 10 års erfaring inden for arbejdsmiljø, kvalitetssikring, D&V-materiale og sikkerhed.

Entreprenørfirmaet har cirka 30 håndværkere – både maskinførere, støbere og tømrere – på forskellige projekter rundt om i landet i hele landet, og Dorte Hartvig Knudsen skal blandt andet styre og koordinere sikkerheden på samtlige byggepladser.

Derudover er der ifølge firmaet stort behov for kvalitetssikring ved de store byggeprojekter.

Ud over håndværkerne har Midtjysk Albyg 18 medarbejdere tilknyttet hovedkontoret i Aulum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111