23948sdkhjf

Nye dokumentationskrav: Skynd dig at få lavet en aftale, mester!

Efter nytår skal landets kommuner godkende omfattende klimadokumentation for alle nybyggerier. Reglerne har skabt bekymring i håndværksbranchen

I Aarhus Murer- og Tømrerforretning, der beskæftiger 15 mand, har de kommende dokumentationskrav i byggeriet været en kilde til let panik, indrømmer direktør Martin Lægdsmand.

- Jeg har været lidt i vildrede over det her. Det har været svært helt at blive klog på, hvordan det vil påvirke vores virksomhed. Altså, det er jo ikke vores ansvar at udarbejde analyserne, men vi skal jo levere dokumentationen til bygherrerne om produkterne.

Martin Lægdsmand mener, at de offentlige instanser med en bedre varsling kunne have undgået en masse uro i branchen i kølvanden på de nye krav om klimadokumentation, som rammer byggeriet fra årsskiftet.

Selv han har taget imod alle de webinarer og hjælp fra Dansk Håndværk og diverse byggemarkeder, han har kunne komme i nærheden af. På et mere oplyst grundlag er han faldet lidt til ro igen, men ved siden af sine normale tjanser som direktør og projektleder har det været hårdt arbejde.

Sådan er de nye krav til klimadokumentation

  • Fra 1. januar 2023 indføres der en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”. LCA står for LivsCyklusAnalyse.
  • Kravet om LCA-beregning gælder for alt nybyggeri og kravet indføres i reglementet på samme vis som de allerede gældende tekniske krav til f.eks. energi og sundhed. Det betyder også, at klimaberegningen skal indgå som en del af færdigmeldingen til kommunen.
  • Formålet med kravet er at synliggøre, hvordan en bygning igennem sin levetid påvirker klimaet, når der ses på den samlede livscyklus fra design og drift. Dermed skal kravet motivere og understøtte den enkelte bygherre til at træffe klimabevidste valg for sit byggeri, så den samlede udledning fra byggeriet nedbringes.

Kilde: DI Byggeri

- Når man ikke ved, hvad der kommer, bliver man jo nødt til at sætte sig ind i det. Jeg har egentligt bare ikke haft tid eller ressourcer til det, så det har krævet en masse timer efter arbejde, siger han og fortsætter:

- Det er mit klare indtryk, at der er mange i branchen, der ikke er forberedte på det her. 

Dansk håndværk: Mangel på forståelse for håndværkerens virkelighed

Dansk håndværk udtrykte i en nylig pressemeddelelse bekymring for endnu længere ventetider i byggesagerne, når landets kommuner efter nytår skal godkende omfattende klimadokumentation for alle nybyggerier. Direktør Morten Frihagen fortæller, at man frygter en problematisk opstart, hvor meget byggeri går i stå. 

-  Vi foreslår, at man det første halve år ikke har samme dokumentationskrav for byggerier på under 1.000 kvm. At de her klimaanalyser stadig skal indsendes, men det skal ske gennem en proces med mere vejledning og mindre ultimative krav ift. fejlraten, så alle ansøgninger med fejl ikke bare sendes tilbage.

Sådan laver man en klimaberegning

  • Klimaberegningen skal ske i overensstemmelse med den beregningsmetode og de beregningsforudsætninger, der fremgår af den europæiske standard EN15978. Det er efter sammenligninger med andre lande og drøftelser med branchen blevet besluttet, at der opereres med en beregningsperioden på 50 år, og at etagearealet er udgangspunktet for beregningen.
  • BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet for – Bolig og Planstyrelsen har udviklet et gratis beregningsværktøj, LCAbyg.
  • Anvendelsen af LCAbyg er ikke et krav. Andre beregningsværktøjer kan også anvendes, når blot de opfylder kravene i EN15978. Desuden er det også muligt (også i LCAbyg) helt eller delvist at anvende et mere specifikt datagrundlag, herunder i form af miljøvaredeklarationer (EDP’er) på de materialer, der indføres i byggeriet.

Kilde: DI Byggeri

Derudover peger Morten Frihagen på, at de nye regler har været kilde til generel bekymring og forvirring blandt Dansk Håndværks medlemmer. Fra officielt hold mangler en klar definition af håndværkerens rolle.

Den tekniske beregningsmetode LCAByg (LivsCyklusAnalyse), der danner fundamentet for den nye klimadokumentation, har været under udarbejdelse i 7 år. Morten Frihagen møder selv i byggebranchen argumentet hos folk, der har sat sig godt ind i LCA, at alle burde have gjort det samme. 

Han peger på, at man i de mindre virksomheder skulle have brugt tid på at følge en meget teknisk udregningsform for hvert enkelt materiale - for sandsynligvis at skulle bruge det i en eller anden form. Det er et udtryk for manglende forståelse for virkeligheden, mener han.

- Der er sjældent ressourcer til at bruge en masse tid på krav eller tiltag, der ikke spiller ind på arbejdsgangene lige nu. Og det her kræver altså ret meget at sætte sig ind i.

CONCITO: Tvivler på der er rådgivere nok

I den grønne tænketank Concito har man længe advokeret for klimadokumentation i byggeriet. Ifølge Michael H. Nielsen, seniorrådgiver for Energi og bygninger i Concito, har man bare politisk valgt at implementere de nye klimakrav på en måde, som nok vil betyde en del ventetid, generel uro i branchen og en masse frustrerede bygherrer. 

Jeg ville skynde mig ud og lave en aftale med nogle rådgivere. De kan være faste samarbejdspartnere, man kan spørge til råds og bruge til at hjælpe kunderne videre. Michael H. Nielsen, Seniorrådgiver i CONCITO

Concitos anbefaling, da klimakravene var i høring, var, at dokumentationskravene blev indført af to omgange. I første omgang skulle det gælde alle byggerier på over 1.000 kvm. Fra 2024 skulle det begynde at gælde for de mindre byggerier, der kunne komme godt i gang på et grundlag af allerede gjorte erfaringer. Når alt skydes i gang på samme tid, tvivler han på, at der er tilstrækkeligt med kapacitet til at løfte beregnings- og dokumentationsopgaven.

- Håndværksmestrene og de mindre entreprenører kan ikke selv varetage LCA-beregningerne. De vil typisk skulle udføres af rådgivere – arkitekter eller ingeniører. Med udsigt til et sted mellem 6.000-7.000 byggesager om året kan jeg godt tvivle på, om der er rådgivere nok.

Se hvem der skal lave klimaberegningen

  • Det er som udgangspunkt bygherren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen af et projekt, og dermed også bygherren der skal levere en klimaberegning i forbindelse med færdigmeldingen til kommunen.
  • Anvender bygherren udelukkende LCAbyg og det heri indeholdte generiske datagrundlag, vil entreprenørens deltagelse i klimaberegningen ikke være nødvendig. Ønsker bygherren imidlertid en klimaberegning baseret på det faktisk indbyggede, så vil du som entreprenør kunne skulle levere den nødvendige dokumentation til brug herfor, hvilket typisk vil ske i form af miljøvaredeklarationer (EPD’er).
  • Ovennævnte udgangspunkt gælder ikke, hvor entreprenøren er totalentreprenør. Således er det ved totalentreprise-entreprenøren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen og dermed også klimaberegningen.

Kilde: DI Byggeri

Michael H. Nielsen understreger, at det ikke er håndværkerne, der kommer til at udføre klimaberegningerne. Deres rolle bliver at agere bindeled mellem bygherrerne og rådgiverne.

- Jeg ville skynde mig ud og lave en aftale med nogle faste samarbejdspartnere, man kan spørge til råds og bruge til at hjælpe kunderne videre. Hav også en økonomisk ramme på plads, så man allerede kan videreformidle det, når LCA-beregningerne skal udføres.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Digital sikkerhed kan give et forspring til konkurrenterne
Lokal anlægsentreprenør vinder stor driftsopgave i Holstebro
Som bevaringshåndværker bliver man en del af historien - med løsninger til fremtiden
Direktør for stort byggefirma: Vi blev nødt til at afskedige medarbejdere
Ny varehuschef i Bauhaus: Missionen er en arbejdsplads, hvor medarbejderne møder glade ind
Konkurser: Se hvilke virksomheder, som måtte dreje nøglen i den forløbne uge
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.125