23948sdkhjf

CBRE Intego udvider med Falster-afdeling

Potentialet på Lolland-Falster er stort, mener CBRE Intego, og derfor udvider firmaet og åbner en ny afdeling i Nykøbing på Falster

Siden 2017 har den tekniske servicevirksomhed CBRE Intego kunnet servicere kunder på Lolland-Falster fra en afdeling i Nakskov på Lolland, som i dag har otte medarbejdere.

Men potentialet på de to øer er så stort, at Aalborg-virksomheden nu også åbner en afdeling i Nykøbing på Falster. Det skriver Lolland-Falster Folketidende.

- Vi har haft stor succes med de omkringliggende afdelinger i Odense og Nakskov, hvor vi har oplevet en betydelig vækst, og vi ser derfor et stort potentiale i yderligere en lokation på Lolland-Falster, hvor vi får en lokalkendt afdelingsleder i spidsen, som kender området og virksomhederne indgående, fortæller Lars Schjødt, direktør i CBRE Intego, til Lolland-Falster Folketidende.

Afdelingen i Nykøbing bliver CBRE Integos 17. afdeling på landsplan. Virksomheden ser også mulighed i Femern-projektet, hvor de i dag installerer elektricitet i tunnelbyen FLC Village.

CBRE Intego leverer el-teknik, mekanik og automationsløsninger til større og mindre industrivirksomheder og servicerer, vedligeholder og reparerer maskiner og produktionsanlæg.

Den nye afdeling i Nykøbing vil til at begynde med bestå af to medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109