23948sdkhjf

Rystende kontrol af CE-mærket bygningsstål: Kun 11 ud af 29 produkter levede op til kravene

Hvis stål, der skal anvendes til bærende konstruktioner i byggerier, ikke er mærket korrekt, kan det i værste tilfælde forårsage alvorlige ulykker

Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret 29 forskellige altaner, trapper, søjler og bjælker af stål på det danske marked. Kun 11 ud af de 29 bærende konstruktioner af byggestål levede helt op til kravene om CE-mærkning og certificering. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Det er fabrikantens ansvar, at byggestål er sikkert, sundt og modstandsdygtigt. Det er netop det, CE-mærkningen dækker over. Men desværre viser Sikkerhedsstyrelsens kontrol, at det ikke er alle, der har mærkningen og de rette certifikater på plads.

Sikkerhedsstyrelsens kontrolaktion

  • 29 produkter var udtaget til kontrol
  • 11 produkter var OK
  • 14 produkter blev afsluttet med vejledning
  • 2 produkter gav påbud om at bringe forhold i orden
  • 2 produkter gav påbud om at stoppe salg og markedsføring

Kilde Sikkerhedsstyrelsen

- CE-mærkning og certificering er et vigtigt kvalitetsstempel og et lovkrav. Hvis man bruger byggestål, der ikke har CE-mærkning eller den rette certificering, kan man ikke være sikker på, at produktet er egnet til byggeri, og det kan ende med alvorlige ulykker, siger Kirstine Gottlieb, produktchef hos Sikkerhedsstyrelsen.

Stål- og aluminiumskonstruktioner, der er bærende, skal altid være CE-mærkede. Det kan for eksempel være bærende søjler, trapper, altaner og carporte, det vil sige steder, hvor mennesker færdes.

Gode råd til dig, der er fabrikant

  • Fabrikanter af byggestål under EN 1090 skal certificeres af et notificeret organ, før de må fremstille byggestål
  • CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller vedlægges som et følgedokument
  • De deklarerede ydeevner fra ydeevnedeklarationen skal fremgå på CE-mærkningen
  • Der skal være sporbarhed mellem ydeevnedeklaration, CE-mærkningen og certifikatet udstedt af det notificerede organ

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Digital sikkerhed kan give et forspring til konkurrenterne
Lokal anlægsentreprenør vinder stor driftsopgave i Holstebro
Som bevaringshåndværker bliver man en del af historien - med løsninger til fremtiden
Direktør for stort byggefirma: Vi blev nødt til at afskedige medarbejdere
Ny varehuschef i Bauhaus: Missionen er en arbejdsplads, hvor medarbejderne møder glade ind
Konkurser: Se hvilke virksomheder, som måtte dreje nøglen i den forløbne uge
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.094