23948sdkhjf

Firmaet bag Gori og Dyrup gør gammel kending til ny topchef

Torben Beck er ny adm. direktør for PPG-koncernens danske marked for bygningsmaling med mærker som Gori og Dyrup. Han bliver ikke alene ansvarlig for den danske forretning, men også Tyskland, Østrig og Schweiz.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Med direktørjobbet vender Torben Beck tilbage til PPG efter at have arbejdet som adm. direktør for Bostik og LIP i to år. Før det brugte han 10 år som direktør for PPG’s division for autolak i Norden og Tyskland.

PPG-koncernen er med andre ord velkendte græsgange for den nye topchef, der dog ikke lægger skjul på, at han forudser nye udfordringer som manden for bordenden i en global virksomhed.

Markedsforholdene er "lidt af en dark horse"

Torben Beck har allerede taget hul på dagligdagen hos PPG i Søborg, hvor det danske hovedkontor med administration og produktion beskæftiger knap 300 mennesker.

– Vi har et solidt fundament og stærke mærker, som vi skal fortsætte med at udbrede og synliggøre ude hos kunderne. Dette arbejde er allerede påbegyndt, og PPG-centre dækker i dag hele landet, fortæller Torben Beck i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Jeg skal sammen med den øvrige ledelse i gang med at lægge en langsigtet strategiplan for PPG Danmark. 

Strategien kan dog blive en smule udfordret af de aktuelle markedsforhold, som Torben Beck kalder for "lidt af en dark horse".

Vækstambitioner

Torben Beck peger på fortsat vækst og den bæredygtig satsning som to afgørende fokusområder.

– Min opgave bliver at få alle til at trække i samme retning, så vi realiserer vores vækstpotentiale. Her handler det for mig om, at vi blandt andet i højere grad investerer i de langsigtede perspektiver, siger Torben Beck.

– Den professionelle maler bliver i stigende grad mødt med krav om, at projektet skal være udført med miljømærkede produkter, og DGNB certificerede byggerier skyder op i stadigt større omfang. Også byggemarkedernes kunder efterspørger i højere og højere grad miljømærkede malinger, konstaterer topchefen også.

PPG Coatings Danmark A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 897,2 890,4
Bruttofortjeneste 278,3 318,9
Resultat af primær drift 85,1 124,6
Resultat før skat 101,0 79,5
Årets resultat 82,6 52,4
Balancestatus 681,5 617,2
Egenkapital 338,7 259,0
Antal ansatte 276 262
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094