Snak med dine gamle svende, mester – de kan overtales til at blive hængende
Når pensionsalderen begynder at kunne skimtes efter et langt arbejdsliv, begynder de fleste at overveje fremtiden.
- Mange mennesker stiller sig selv det spørgsmål, om de kan holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen. Det er særligt gældende i de grupper, der har fysisk krævende arbejde. Dernæst, har jeg egentligt lyst til at blive ved med at arbejde, fortæller Lars L. Andersen, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Er opgaverne for hårde, vil de have mere timer til børnebørnene, længere ferier eller større udvikling? Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Dine seniorer vil have fleksibilitet, indflydelse og anerkendelse
I 2020 udgav Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ledet af Lars L. Andersen en stor undersøgelse foretaget på 30.000 danske lønmodtagere over 50 år. Forskerne kom frem til de 12 største grunde til at blive på arbejdsmarkedet.
Seniorers prioriteter i arbejdslivet
- 1: Mulighed for at nedsat tid/deltid
- 2: Flere seniordage
- 3: Tilrettelæggelse af arbejdet efter mine behov
- 4: Mulighed for længere ferier
- 5. Det kan betale sig økonomisk
- 6. Helbredet er bedre
- 7. Arbejdet er mindre fysisk anstrengende
- 8. Arbejdet er mindre psykisk anstrengende
- 9. Ledelsen ønsker, at jeg bliver længere
- 10. Der bliver sat større pris på mit arbejde
- 11. Der er mindre krav til omstilling og forandring
- 12. Jeg får større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
For folk med fysisk arbejde har det jo en dobbelt betydning, fordi færre arbejdstimer eller -dage giver kroppen mere tid til at restituere i. Lars L. Andersen, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lysten til at forblive på arbejdsmarkedet drives særligt af graden af indflydelse, den enkelte har på sit eget arbejde, og hvorvidt individet oplever anerkendelse. For sit arbejde og for sin erfaring. Samtidigt skal personen føle, at de bliver ved med at kunne udvikle sig.
En af de vigtigste faktorer er dog tid. Seniorer ønsker helt generelt færre arbejdstimer. Enten en kortere arbejdsuge eller gennem flere seniordage eller længere ferier.
- De fleste mennesker vil gerne nå andet i livet end kun at gå på arbejde. For folk med fysisk arbejde har det jo en dobbelt betydning, fordi færre arbejdstimer eller -dage giver kroppen mere tid til at restituere, siger Lars L. Andersen.
Hvad kan du gøre, mester?
Alle disse faktorer har en underliggende præmis om god ledelse og et godt arbejdsmiljø, mener Lars L. Andersen. Han giver dog det lavpraktiske råd, at man som leder sætter sig ned med den pågældende medarbejder.
- Er opgaverne for hårde, vil de have mere timer til børnebørnene, længere ferier eller større udvikling? Det er jo forskelligt for den enkelte, og så kan man sammen finde den bedste løsning, som passer både for medarbejderen og virksomheden.
Lars L. Andersen understreger, at man skal passe på ikke at skabe en følelse af forskelsbehandling blandt medarbejderne. Dog er han klar i mælet om, at det er nødvendigt at finde nogle holdbare løsninger sammen med de enkelte seniorer, hvis man vil holde på dem.
Gode tips til at fastholde de ældre
- Tid: Arbejdstiden bør måske ændres for nogle seniorer, som har brug for enten et mindre antal timer eller en anden sammensætning af timerne. Det er et vigtigt fastholdelsesprincip at arbejde fleksibelt med tid og tidssammensætning.
- Opgaver: Man kan med fordel overveje at strukturere opgaverne anderledes, da nogle opgaver kan være for fysisk eller mentalt krævende. Nogle seniorer har måske brug for aflastning, omskoling eller mindre ansvar.
- Anerkendelse: Lederen bør anerkende de ansattes faglighed og værdi for virksomheden, hvis senioren skal trives i sin jobfunktion og på arbejdspladsen. Anerkendelse kan gøres gennem samtaler, mentorfunktioner, inddragelse m.m.
Kilde: DI Arbejdsmiljø
Mange siger farvel og tak længe før pensionsalderen
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT Kartellet, mener at udfordringen ikke kun kan reduceres til et spørgsmål om seniorer i traditionel forstand. Bygge- og anlægsbranchen har nemlig en ”stor arbejdsreserve” på omtrent 80.000, anslår han, der har forladt branchen. Majoriteten af disse har forladt branchen i deres slut-40’ere.
- Det er vigtigt, at mestrene ikke fokuserer på de helt pensionsmodne, men sætter ind 20 år før. Her begynder det hårde arbejde at sætte sig i kroppen, ligesom mange bliver trætte af de store mængder transport eller ventetiden på byggepladserne, siger han.
Sæt dig helt uformelt ned med din medarbejder og gør det klart, at du gerne vil beholde dem og spørg, hvad der skal til for at få det til at ske. ”Hvad rør der sig i dit liv, hvilke opgaver kunne du godt tænke dig.” Gunde Odgaard, sekretariatsleder BAT Kartellet
Derudover oplever store dele af arbejdsstyrken et udvidet økonomisk råderum i den alder, forklarer Gunde Odgaard.
Fordi mange håndværkere får ejerbolig, bliver gift og stifter familie meget tidligere end gennemsnittet, oplever mange allerede sidst i 40’erne, at børnene flytter hjemmefra og huset er betalt ud. Derfor forlader mange branchen for jobs i industrien, byggemarkeder eller lignende, der måske er dårligere betalt, men som passer tilværelsen bedre.
- Fordi det ikke handler om penge men indflydelse, udvikling og arbejdsglæde, kan det ikke løses med pisk, gulerod eller noget i den dur. Vi skal være bedre til at gøre os lækre - både for at lokke folk tilbage, men også for at beholde dem, vi har, siger han og kommer med en opfordring til mester:
- Sæt dig helt uformelt ned med din medarbejder og gør det klart, at du gerne vil beholde dem og spørg, hvad der skal til for at få det til at ske. ”Hvad rør der sig i dit liv, hvilke opgaver kunne du godt tænke dig.”