23948sdkhjf

Modulbygger varsler massefyring efter direktørskifte

Hos Scandi Byg i Løgstør resulterer manglende ordrer og negative markedstendenser nu i en massefyring.

I en pressemeddeleles oplyser modulbyggeren, at man har set sig nødsaget til at igangsætte en proces efter reglerne om kollektiv afskedigelse, og forventningen er, at op mod 60 medarbejdere bliver berørt. Ifølge CVR beskæftigede Scandi By i august 249 ansatte.

Nyheden kommer, godt en uge efter modulproducenten skiftede ud på direktørposten, hvor Torben Bloch Nielsen har taget over som konstitueret efter Christian Halken, der valgte at fratræde sin stilling.

– På grund af mange sammenfaldende eksterne faktorer står vi i øjeblikket i en meget presset situation, som gør, at vi har måttet træffe den svære beslutning at igangsætte en proces efter reglerne om kollektive afskedigelser, udtaler den nye direktør

– Selvom vi selvfølgelig ville ønske, at vi kunne beholde alle vores dygtige medarbejdere, ser vi det desværre ikke som en mulighed med det nuværende antal ordrer og virksomhedens udgifter, og vores prioritet har således været at sikre så mange arbejdspladser som overhovedet muligt, lyder det videre fra Torben Bloch Nielsen.

Ifølge Nordjyske fik medarbejderne beskeden onsdag, og ifølge direktøren har det ledt til en trykket stemning på fabrikken, hvor næsten hver fjerde altså risikerer en afskedigelse. 

– Det er voldsomt mange, vi skal sige farvel til nu. Men der er ingen vej udenom, hvis vi skal sikre vores arbejdspladser, siger Torben Bloch Nielsen til Nordjyske

Utilfredsstillende resultater

Trods den nuværende svære situation ser Torben Bloch Nielsen dog stadig optimistisk på Scandi Bygs fremtid:

– Selvom det i øjeblikket er en meget udfordrende periode, har vi ingen grund til overordnet at frygte for virksomhedens fremtid, fastslår han og fortsætter:

– Vi har stor tiltro til, at markedet og den negative udvikling i byggeriet igen vil vende og kan også se, at der på sigt er en lovende pipeline med kommende opgaver. Nu fokuserer vi på at komme igennem og lave en turnaround, så virksomheden er rustet til fremtiden.

Selvom aktiviteten i byggeriet de seneste år har været brandvarm, har Scandi Byg gennem længere tid kæmpet med utilfredsstillende resultater. Virksomheden kom ud af 2021 med markant dalende omsætning og et lille plus på bunden, og i ejerkoncernen MT Højgaards nyligt offentliggjorte regnskab for tredje kvartal 2022 fremgår det, at virksomheden i år vil bidrage negativt til det samlede resultat.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Digital sikkerhed kan give et forspring til konkurrenterne
Lokal anlægsentreprenør vinder stor driftsopgave i Holstebro
Som bevaringshåndværker bliver man en del af historien - med løsninger til fremtiden
Direktør for stort byggefirma: Vi blev nødt til at afskedige medarbejdere
Ny varehuschef i Bauhaus: Missionen er en arbejdsplads, hvor medarbejderne møder glade ind
Konkurser: Se hvilke virksomheder, som måtte dreje nøglen i den forløbne uge
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.094