23948sdkhjf

Organisationer i opråb: Der skal investeres kraftigt, hvis dyster udvikling skal vendes

De kommende 10 år vil vi se et fortsat og markant fald i faglærte, viser ny analyse. Skal vi have faglærte til drive den grønne omstilling eller kunne udføre byggerier af ordentligt kvalitet, må vi foretage en U-vending, lyder det fra SMVdanmark og Dansk Håndværk

SMVdanmark kom i går en dyster fremtidsudsigt for bygge- og anlægsbranchen og andre brancher afhængige af faglært arbejdskraft. Ifølge analysen vil antallet af faglærte vil falde med 9 % over de næste ti år, hvilket blandt andet kan sætte en solid kæp i hjulet på den grønne omstilling.

udviklingen er meget bekymrende, og den vil give os en række store, konkrete problemer i fremtiden, Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark

Samlet set vil antallet af mennesker i arbejdsstyrken stige med ca. 80.000 personer, men det dækker over store forskydninger mellem uddannelsesretningerne. For mens antallet af faglærte altså vil fortsætte med at falde, stiger antallet af akademikere med 35 pct.

- Hvis man mener, at lang uddannelse er bedre end knap så lang uddannelse, så må man jo glæde sig over tallene. Men det vil være en fejl. For udviklingen er meget bekymrende, og den vil give os en række store, konkrete problemer i fremtiden, udtaler Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark til den medfølgende pressemeddelelser.

SMVdanmark peger ikke blot på problemet, men kommer også med et konkret forslag til en løsning. De anbefaler, at Folketinget vedtager en omlægning af SU'en på kandidatuddannelserne til lån, så pengene investeres i flere faglærte.

Analyse: Akademisering af samfundet fortsætter 

  • Den samlede arbejdsstyrke forventes at stige med over 80.000 personer fra 2022 til 2032, men stigningen dækker over store forskydninger.
  • Antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet falder med knap 80.000
  • Udbuddet af faglærte falder med over 80.000 fuldtidspersoner fra 2022 til 2032. Det er et fald på 9 procent.
  • Udbuddet af videregående uddannede stiger omvendt med godt 240.000, svarende til 20 procent. Dermed ender de tre gange 80.000 fra ændringer i arbejdsstyrke, ufaglærte og faglærte i gruppen af højtuddannede.
  • Antallet af kandidater og forskere forventes at stige med hele 35 pct. på blot 10 år. Det svarer til 151.000 ekstra akademikere.

SMVdanmark

Dansk Håndværk: Vi skal skrue på alle knapper

Direktør for Dansk Håndværk, Morten Frihagen, bakker op omkring SMV Danmarks konkrete forslag. Han kalder fremtidsudsigterne, analysen tegner, for dystre. Derfor tilslutter han sig det højlydte opråb til det politiske system. Der skal sættes ind med en bred vifte af reformer, der kan øge unges incitament til at vælge erhvervsskolerne, mener han.

Det er essentielt, at vi får foretaget en økonomisk omfordeling, så vi kan investere i at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

-De økonomiske ressourcer, som SMV Danmark forslag vil frigive, er nødvendige. Det er essentielt, at vi får foretaget en økonomisk omfordeling, så vi kan investere i at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. De skal moderniseres, så de unge præsenteres for rammer, der er indbydende, og hvor værktøj og udstyr er tidssvarende, siger han.

Vi kigger i en utryg tid, hvilket kan få mange mestre til at være påpasselige, når det kommer til at oprette nye lærerpladser. Her kunne man måske også kigge på at lave nogle incitament-strukturer rettet mod mestrene. Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

Morten Frihagen understreger, at det kræver en indsats, hvor alle gør sit, hvis den nedadgående udvikling for antallet af faglærte skal vendes. Og det indbefatter også håndværksmestrene derude. Mester skal kigge på sine forpligtigelser og gøre sig tanker om, hvordan man selv præsenterer sig mest attraktivt. 

Han mener samtidigt, at man også her kigge på en strukturel indsats fra politisk side, der kan understøtte lærlinge-situationen i en usikker tid med et ustabilt marked.

- Vi kigger i en utryg tid, hvilket kan få mange mestre til at være påpasselige, når det kommer til at oprette nye lærerpladser. Her kunne man måske også kigge på at lave nogle incitament-strukturer rettet mod håndværksmestrene, foreslår han.

Håndværkeren bliver en eftertragtet vare

Morten Frihagen understreger, at vi skal sætte alle sejl ind for at vække fremtidens generation af håndværkere. Ellers vil den branche, han repræsenterer, blive enormt udfordret af en mangel på arbejdskraft i den nære fremtid. 

I England oplever man eksempelvis seriøse udfordringer med kvaliteten i byggeriet, fordi man er nødt til at benytte en del ufaglærte arbejde. Jeg tror også, vi vil se at udlærte håndværkere bliver en virkelig eftertragtet vare herhjemme. Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

Han er alvorligt bekymret for, hvordan bygge- og anlægsbranchen også i fremtiden skal kunne leve op til sine standarder med godt håndværk og et byggeri af god kvalitet.

Det gør det også til mere end et brancheproblem, men en langt bredere samfundsmæssig udfordring. Han spejler de potentielle fremtidsproblemer i helt reelle problemstillingen uden for landets grænser.

- I England oplever man eksempelvis seriøse udfordringer med kvaliteten i byggeriet, fordi man er nødt til at benytte en del ufaglærte arbejde. Jeg tror også, vi vil se at udlærte håndværkere bliver en virkelig eftertragtet vare herhjemme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094