23948sdkhjf

STARK åbner salgskontor i Rødekro - skal sikre god kundepleje til trælast står klar

I løbet af 2023 kan håndværksmestrene, der har sin gang i Sønderjylland, se frem til en solid opdatering af servicen fra STARK i landsdelen. Den landsdækkende kæde af byggemarkeder og tømmerhandler slår portene op for en ny, stor trælast i Rødekro. 

Allerede på denne side af nytår skruer STARK dog op for en intensiveret kundepleje. Byggecenterkæden åbner et foreløbigt salgskontor, hvor fem medarbejdere sidder klar til at hjælpe kunderne. Målgruppen er særligt professionelle håndværkere, men private kunder er også velkomne.

- Vi kommer også til at køre ud til kunderne, for vi har masser af gode tilbud til områdets håndværkere. For eksempel døgnservice 24-7 på telefonen, og vores leveringsservice både lokalt omkring Aabenraa og hele Danmark inden for få timer, der gør det nemt for vores kunder at arbejde udenbys, siger trælastdirektør i STARK Sønderborg Dennis Skjøth Rosengren i en pressemeddelelse.

Han fortæller videre, at de fem ansatte bliver medarbejdere, der har kendskab til de lokale forhold, så STARK kan tilbyde den bedste og mest relevante rådgivning til de professionelle fra lokalområdet. 

Velovervejet placering i Sønderjylland
Netop muligheden for at forbedre servicen for de mange håndværkere i området omkring Rødekro og Aabenraa er baggrunden for, at STARK etablerer ny forretning i den østlige del af Sønderjylland. Sådan supplerer salgsdirektør i STARK, Mads Brejnholt Madsen, i pressemeddelelsen.

- Vi har igennem længere tid været på udkig efter en god placering i området, hvor STARK hidtil ikke har været til stede, udtaler han og uddyber betydningen af den solide investering, der vil øge den lokale forankring i hjertet af Sønderjylland:

- Vi ser et stort potentiale i Sønderjylland, hvor der er god aktivitet i byggeriet, og vi glæder os til at skabe et tæt samarbejde med regionens entreprenører og håndværkervirksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078