23948sdkhjf

Vejret kan føre til hjemsendelse eller ventepenge i skurvognen

Læs her hvornår medarbejderne skal sendes hjem eller vente på bedre vejr i skurvognen

Når sneen og isen dækker byggepladsen og kulden bider i kinderne, så kan det være umuligt at arbejde – i hvert fald udenfor.

Derfor er der i bygge- og anlægsbranchen regler for vejrlig. Reglerne om vejrlig fremgår af Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 29. Her fremgår det, at hvis arbejdet må indstilles på grund af vejrlig, skal medarbejderne kontakte deres arbejdsgiver, som herefter må og skal beslutte, hvad der skal ske i den pågældende situation.

Dansk Håndværk ridser i et nyhedsbrev til medlemmerne reglerne op og fremhæver blandt andet, at hvis man står i en vejrligssituation, så kan mester/arbejdsgiveren, indtil vejret bedres, anvise svendene/medarbejderne andet arbejde, hvis det er muligt. Og svendene er forpligtet til at udføre det andet arbejde.

Hvis der ikke kan anvises andet arbejde, så kan mester vælge at lade svendene vente i skurvognen eller andet steds. Svendene er forpligtet til at blive på arbejdsstedet medmindre andet aftales. Ventetiden betales med minimallønnen på 132,95 kr./t. (2022).

Hjemsendelse og dagpenge

Dansk Håndværk forklarer i nyhedsbrevet til medlemmerne, at mester også kan vælge at hjemsende medarbejderne. Her gælder der intet opsigelsesvarsel. Medarbejderen skal have løn indtil hjemsendelsestidspunktet, hvorefter lønnen stoppes.

Da der ikke fremgår noget i overenskomsten om, at medarbejderen er forpligtet til at vende tilbage, betyder det omvendt, at medarbejderen ikke har pligt til at vende tilbage til arbejdsgiveren efter hjemsendelsens ophør.

Arbejdsgiver skal give medarbejderen en skriftlig hjemsendelse, som kan medbringes i Akassen/jobcenteret. I disse tilfælde anses den hjemsendte som frigjort fra ansættelsesforholdet og vil derfor være berettiget til dagpenge efter de almindelige regler. Udbetaling af dagpenge forudsætter dog, at den hjemsendte står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet.

Halve og hele G-dage

Arbejdsgiver skal betale G-dage (Godtgørelses-dage) efter de sædvanlige regler herom, dvs. max. to G-dage. Betingelsen er at medarbejderen har været ansat hos arbejdsgiveren mindst 74 timer indenfor de seneste fire uger.

G-dage og satser

  • G-dage er en kortform af godtgørelsesdage, og G-dage er det udtryk det fleste bruger til daglig. G-dage betyder, at en lønmodtager i visse situationer har ret til at få udbetalt en godtgørelse fra arbejdsgiveren på sine første ledighedsdage, når vedkommende fratræder eller bliver hjemsendt. Reglerne for G-dage er vigtige at kende for dig, der er arbejdsgiver. De lovpligtige G-dage blev indført i 1989 og omtales også som dagpengegodtgørelsesdage.
  • Når arbejdsgiver skal udbetale G-dage til en fratrådt medarbejder, følger satsen altid dagpengesatsen. I 2022 betyder det, at satsen for en hel G-dag er 893 kr., mens en halv G-dag beløber sig til 447 kroner.
  • For år tilbage skulle arbejdsgiver betale tre G-dage, men i 2017 blev reglerne ændret, og nu skal arbejdsgiver betale to G-dage, når det er aktuelt. Der er også en øvre grænse. En lønmodtager kan maksimalt få udbetalt 16 G-dage i løbet af et kalenderår. Her tæller både hele og halve dage for én.

Kilde: Visma DataLøn

Dansk Håndværk forklarer, at bliver medarbejderen hjemsendt før halvdelen af arbejdsdagen er gået, dvs. at medarbejderen er ledig mere end fire timer, så skal arbejdsgiver betale for en hel G-dag, 893 kr. (2022).

Bliver medarbejderen hjemsendt efter at halvdelen af arbejdsdagen er gået, således at de er ledige fire timer eller mindre, så skal arbejdsgiver betale for en halv G-dag, 447 kr. (2022). Virksomheden kan således per hjemsendelse højest betale to G-dage per medarbejder. Arbejdsgiver skal dog højest betale for 16 G-dage per kalenderår.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047