Danske Byggecentre: Vi kan hjælpe mester i det bæredygtige byggeri
Pressemeddelelserne er kommet ind i lind strøm i Mester Tidendes indbakke. Afsenderne har været landets byggecentre, der fortæller om nye tiltag, som udbygger deres rådgivnings-kanaler til landets håndværkere.
Fokus har særligt været på dem, der fortsat er lidt forvirrede over de nye klima- og dokumentationskrav i nybyggeriet, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Byggecentrene har altid været der, hvor håndværkerne går hen for at få rådgivning. På den måde er de her tiltag jo ikke nogen ny tendens. Palle Thomsen, direktør Danske Byggecentre
Hos Bygma har man blandt andet sendt sit bæredygtighedsteam på landevejene, der har sat mere end 2000 faglærte ind i byggeriets nye virkelighed. Konkurrenterne fra STARK har etableret en klima-hotline, hvor professionelle håndværkere kan ringe ind i arbejdstiden med klimadokumentations-relaterede spørgsmål.
- Byggecentrene har altid været der, hvor håndværkerne er gået hen for rådgivning. På den måde er de her tiltag jo ikke nogen ny tendens. Deres fokus på klima og bæredygtighed er en ret naturlig udbygning af deres position i byggeriet, lyder det fra Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre.
Lige nu fylder de nye krav en hel del hos medlemmerne, fortæller han. Der bruges krudt i byggecentrene på at uddanne medarbejdere, etablere rådgivnings-linjer, oplyse kunderne og lignende.
Det er et naturligt resultat af, at det bæredygtige byggeri og skrappe klima- og dokumentationskrav er ting, der fylder for byggeriets aktører, forklarer han. Byggecentrenes værdi som en central aktør i byggeriets værdikæde afhænger af, at de forstår og tilpasser sig udviklingen.
Udviklingen i byggeriet gør det kun sværere at sælge på billig pris og ikke andet. Byggecentrene har en stor mængde af viden og dokumentation, som de har opbygget gennem mange år. Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre
Og i en tid, hvor der er ordrenedgang i byggeriet, bliver det sideløbende med prisniveau og kunderelationen også en faktor i kundefastholdelsen.
- De krav, der stilles nu, er der mange små virksomheder, der ikke kan løfte selv. Så skal man gå et sted hen, hvorfor der forekommer en naturlig konkurrence hos vores medlemmer ift. hvem, der kan løfte den største del af rådgivningen, mener Palle Thomsen.
Krav til klimadokumentation
Fra 1. januar 2023 indføres der en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”. LCA står for LivsCyklusAnalyse.
Kravet om LCA-beregning gælder for alt nybyggeri og kravet indføres i reglementet på samme vis som de allerede gældende tekniske krav til f.eks. energi og sundhed. Det betyder også, at klimaberegningen skal indgå som en del af færdigmeldingen til kommunen.
Formålet med kravet er at synliggøre, hvordan en bygning igennem sin levetid påvirker klimaet, når der ses på den samlede livscyklus fra design og drift. Dermed skal kravet motivere og understøtte den enkelte bygherre til at træffe klimabevidste valg for sit byggeri, så den samlede udledning fra byggeriet nedbringes.
Kilde: DI Byggeri
Står stærkere end nogensinde i værdikæden
Med de nye klimakrav og en forventning om, at disse dokumentationskrav vil forøges i fremtiden, bliver byggebranchen kun mere kompleks at begå sig i som aktør. Dermed indtager de danske byggecentre en mere central position i værdikæden end nogensinde før, mener Palle Thomsen.
- Udviklingen i byggeriet gør det kun sværere at sælge på billig pris og ikke andet. Byggecentrene har en stor mængde af viden og dokumentation, som de har opbygget gennem mange år. Ligesom deres størrelse gør, at de har mulighed for en større og mere målrettet indsats.
Byggecentrene er en sparringspartner, rådgiver, logistikvirksomhed og en bank på en gang Palle Thomsen, direktør Danske Byggecentre
Det underbygger ifølge Palle Thomsen kun den argumentation, Danske Byggecentre altid har turneret med; at de agerer mellemmand i værdikæden – mellem producenter og forbrugeren – for at alle kan gøre det, de er gode til.
Håndværkerne har ét samlet sted, hvor de kan få alle materialer samt rådgivning, ligesom producenterne ikke behøver tage sig logistikken i at sælge og levere til landets byggepladser.
- Byggecentrene er en sparringspartner, rådgiver, logistikvirksomhed og en bank på en gang, som han opsummerer det.
Kommunikerer med forståelse for håndværkernes virkelighed
Alle disse aspekter vil fortsat være ligeligt definerende for byggecentrene som aktør. Men grundet det stigende fokus på bæredygtighed, lovkrav og dokumentationsmængder, vil særligt rådgivningsdelen kun stige i vigtighed for landets håndværkere, mener han.
Vi som organisation prøver at gøre det til en del af vores bæredygtighedsindsats, at vi får disse ting formidlet i en sprog, der er medgørligt. Selv de mindste håndværkervirksomheder skal have mulighed for at komme på det her tog. Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre
Hos de helt store entreprenører vil der oftest være ansat fagpersoner, der har specialiseret viden om de nye krav og vilkår, mens det samme sjældent vil være tilfældet i de mindre virksomheder. Og disse er ikke ligefrem blevet hjulpet på vej af de officielle kanaler, mener han.
- Hvis målgrupperne har været arkitekter, bygningsrådgivere og ingeniører, så har oplysningsarbejdet været godt nok. Men der bliver talt i et indforstået sprog og helt generelt ikke til håndværkere, siger han og uddyber, at det derfor er en rolle, deres branche forsøger at tage til sig:
- Vi som organisation prøver at gøre det til en del af vores bæredygtighedsindsats, at vi får disse ting formidlet i en sprog, der er medgørligt. Hvor det er nemt at forstå, hvad det betyder for lige den enkelte og hans forretning. Selv de mindste håndværkervirksomheder skal have mulighed for at komme på det her tog.
