23948sdkhjf

Drop filten: Ny spartelmasse er en tidssparer

Lim-, fuge, og spartelmasseproducenten Dana Lim har en ny spartelmasse med til det kommende Nyborg Stævne. Ifølge producenten vil det nye produkt effektivisere arbejdsgangene for malerne på de store malerprojekter markant

Det summer af forventningens glæde hos Skandinaviens førende lim-, fuge, og spartelmasseproducent Dana Lim. Til årets Nyborg stævne, der løber fra 26. januar til 28. januar, vil de introducere de danske malermestre, svende og lærlinge for et nyt produkt, de selv kalder revolutionerende.

Det er en ny type spartelmasse, RTP-sprøjtespartel, som vil effektivisere arbejdsgangene hos malerne massivt og samtidig sikre et mere robust og jævnt resultat end tidligere.

- Vi har lagt hovederne i blød og udviklet en spartelmasse, der på langt de fleste overflader, opnår en hårdere overflade end typiske spartelmasser, fortæller Dana Lims salgschef Lars Aabech i en pressemeddelelse og uddyber:

- Det er en spartel, der er nem at glitte, rulle- eller sprøjtepåføre, at slibe i og som giver en jævn og glat overflade, når man maler direkte på den, 

Vi har derfor lyttet til vores kunder og udviklet RTP-sprøjtespartel, som vil spare de danske malere på de store byggeprojekter for meget tid og forbedre deres slutresultat markant Lars Aabech, salgschef i Dana Lim

Modvirker tendens

Over de seneste år har Dana Lim observeret en ny tendens ude på byggepladserne, hvor malerne på mange byggerier springer vægbeklædningen over og maler direkte på den tørre spartelmasse. Det går ifølge Lars Aabech godt i de fleste tilfælde, men vil dog også ofte være mindre modstandsdygtig over for hårde stød og med risiko for at udvikle en ujævn, boblende overflade.

- Vi har derfor lyttet til vores kunder og udviklet RTP-sprøjtespartel, som vil spare de danske malere på de store byggeprojekter for meget tid og forbedre deres slutresultat markant, siger Lars Aabech.

Nyborg Stævnet er den absolut vigtigste begivenhed for os at være til stede på, når det kommer til at styrke relationerne til malerfaget. Lars Aabech, salgschef i Dana Lim

Blandt malere

Udstillerne i halvcirklen omkring DFL-baren på Nyborg Stævnet tæller 6 medlemmer af brancheforeningen Danmarks Farve- og Limindustri. Dana Lim, er den eneste udstiller, der ikke er malerproducent, men derimod producerer både spartelmasser, vævlime og fugemasser. 

De besøgende vil kunne få sig en god snak med Dana Lims sparteleksperter om de nye tendenser og produktnyheder, som tæller den nye RTP-sprøjtespartel og sortimentsudvidelsen rullespartel-Medium Pro Plus 639.

- Nyborg Stævnet er den absolut vigtigste begivenhed for os at være til stede på, når det kommer til at styrke relationerne til malerfaget. Her fortæller vi om fordelene ved vores mange produktløsninger og holder fingeren på pulsen hos vores kunder. Og så har Nyborg Stævnet også altid været garant for et stærkt socialt samvær, vidensdeling og netværk, og det glæder vi os over at være en del af, afslutter Lars Aabech.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Mangler elever - benhård rekrutteringskamp om de unge i byggecentrene
Køkkenkonkurs: 12 af 13 bundlinjer var i rødt
Aarsleff-ejet anlægsentreprenør taber omsætning, men ledelsen er alligevel tilfreds
Generationsskifte: CC Gulves eneejer udvider ejerkredsen med datter og søn
Ny håndværkerbutik i Brøndby er del af en stor familie
Efter konkurs: Anlægsgartner overtager 42 af 70 ansatte
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.111