Tænk på pengepungen og sluk dine maskiner, mester!
Selvom landets virksomheder gennem en årrække har fået et stigende fokus på at udnytte energien effektivt, er potentialet for energieffektiviseringer fortsat massivt.
Sådan lyder konklusionen på en ny kortlægning fra Energistyrelse, der undersøger 42 brancher inden for sektorerne fremstillingserhverv, landbrug og bygge- og anlæg.
Produktionserhvervene kan eksempelvis spare ca. 10 % af det samlede energiforbrug på tværs af sektorerne ved at foretage investeringer, der tjener sig hjem på under 4 år. Årligt kan det spares ca. 12.500 TJ., svarende det samlede årlige energiforbrug for ca. 125.000 danskere. Eller omtrent det antal, der bor i Aalborg.
Kortlægningen viser, at danske virksomheder kan høste mærkbare besparelser i deres energiforbrug og tilmed spare omkring 1,5 mia. kr. om året i energiudgifter ved at foretage overskuelige investeringer Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen
Det store potentiale glæder vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen. Hun peger på, at der også er seriøse penge af spare for virksomhederne.
- Kortlægningen viser, at danske virksomheder kan høste mærkbare besparelser i deres energiforbrug og tilmed spare omkring 1,5 mia. kr. om året i energiudgifter ved at foretage overskuelige investeringer, fortæller hun i en pressemeddelelse.
Kortlægningen viser, at de tre sektorer overordnet at de tre sektorer kan spare energi ved at udnytte spildvarme og elektrificere. Og ved at effektivisere varmeforsyningen, sætte standarder for nye anlæg, forbedre automatisk styring og udnytte ny teknologi.
Derudover er der ”her og nu”-besparelser ved adfærdsændring.
Kort tilbagebetalingstid på adfærdsændring
Kigger man specifikt på bygge- og anlægsbranchen - og er man en virksomhedsleder i en håndværks eller -byggevirksomhed - er det særligt oplagt at fokusere på at uddanne sine ansatte til mere energioptimal adfærd, mener Frederik Lynge Halvorsen, fuldmægtig ved Center for energieffektivisering under Energistyrelsen.
Her ligger umiddelbart det mest realistiske potentiale at indfri.
- Der er også et potentiale for elektrificering i den her sektor, men det er primært, når det kommer til det mindre maskineri. Der er stadig er nogle udfordringer ved at udskifte de større maskiner på byggepladserne, der skal køre længere tid, siger han og uddyber:
- Derfor bør ens fokus særligt være på medarbejdernes adfærd i brugen af dem. Det er helt banalt ting som ikke at lade maskinerne køre, når de ikke laver arbejde.
Normalt siger vi, at adfærd ikke holder længe, men her har vi vurderet, at det har betalt sig tilbage, hurtigere end effekten aftager. Derfor ser vi også en økonomisk værdi i at blive ved med at have fokus på de gode vaner. Frederik Lynge Halvorsen, fuldmægtig ved Center for energieffektivisering
Umiddelbart kan det lyde som en indsats med begrænsning virkning, men Frederik Lynge Halvorsen understreger, at gevinsten kan være ganske markant. Han fremhæver en case, der er indgår i analysen, der fokuserer på betydningen af reduktion af tomgangstider ved træning og uddannelse.
Kort om analysen
- Rapporterne er udarbejdet af Viegand Maagøe med input fra Teknologisk Institut, Byggeri og Teknik samt DTU.
- Kortlægningen er gennemført i perioden oktober 2021 til og med februar 2022 med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik og Energistatistikken (energidata for 2019), samt opdaterede materialer fra en lang række energisyn m.m. gennemført i perioden siden erhvervskortlægningen i 2015 (data fra 2012).
- Kortlægningen har identificeret: 1) Energiforbruget i produktionserhvervene, 2) potentialer for at reducere energiforbrug 3) muligheder for at elektrificere udvalgte slutanvendelser af energi
- Kortlægningen viser store potentialer for at energieffektivisere og elektrificere energiforbruget i produktionserhvervene.
- Koblingen af de to rapporter har givet grundlag for at pege på en række konkrete initiativer, der kan bidrage til at indfri de betydelige potentialer.
Den fulde analyse kan læses her
Kilde: Energistyrelsen
I det tilfælde viser virksomhedens øgede fokus på at undgå unødvendig tomgang at spare hele 25% af virksomhedens tomgangsforbrug på deres maskinpark.
En adfærdsændring kommer ikke ved at knipse med fingrene, men kræver nogle investerede ressourcer i uddannelse og træning. Investeringen betaler sig dog hurtigt tilbage, lyder det
- Analysen viser, at tilbagebetalingstiden ligger på 0,7 år. Der går altså mindre end et år før det betaler sig i kroner og øre. Normalt siger vi, at adfærd ikke holder længe, men her har vi vurderet, at det har betalt sig tilbage, hurtigere end effekten aftager. Derfor ser vi også en økonomisk værdi i at blive ved med at have fokus på de gode vaner.
